Gør klar til GREASE – find danseskoene frem
Det er nu, du skal finde danseskoene, læderjakken og håret – for denne sommer bliver GREASE en uforglemmelig tur tilbage til de glade 50’ere!
Af Jens Nielsen
KAT, Kalundborg Amatør Teater, opfører til august den legendariske musical GREASE i Gryden på Møllebakken og inviterer nu til informationsmøde og til februar afholdes der audition. Det bliver Klaus Ødegaard som bliver instruktør på den populære musical.
Så er det tid til at trække i læderjakken, smøre håret tilbage og få gang i dansetrinene – for i august 2025 får Kalundborg sin helt egen version af den legendariske musical GREASE. Kalundborg Amatør Teater, indtager Gryden på Møllebakken med en fest af rock'n'roll.
Vær med
Det er nu, du skal finde danseskoene, læderjakken og håret – for denne sommer bliver GREASE en uforglemmelig tur tilbage til de glade 50’ere!
Kalundborg Amatør Teater inviterer til informationsmøde mandag den 20. januar kl. 19.00 i KAT-huset, Nygade 12, Kalundborg. Få en snak med de engagerede kræfter bag forestillingen, og find ud af, hvordan du kan være en del af den helt store musicalfest, lyder opfordringen.
”Til opsætningen af Grease er der brug for skuespillere, et stort ensemble af kor og dansere, nogle der kan sætte håret og lægge make up’ og sidst men ikke mindst gode kræfter der vil være med til at bygge og male kulisser,” fortæller Klaus Ødegaard fra KAT.
Nye og kendte ansigter i instruktørteamet.
Det er Klaus Ødegaard der efter et års pause igen sidder i instruktørstolen, sanginstruktionen er igen langt i hænderne på Gitte Overbjerg, og kapelmester er Silas Lillevang. Ny i instruktørteamet er Alma Ødegaard, der har ansvaret for koreografien til det Summer Nights, Greased Lightning', We Go Together og de andre klassiske greasenumre.
GREASE - musicalen der har det hele
Grease er musicalen om 50’ernes rock’n’roll, om energien, kejtetheden, tøjet, moralen og den larmende musik, der mere end noget andet kendetegnede perioden. Forelskelsen mellem læderjakken Danny Zuko og den pæne og søde unge pige Sandy Dumbrowski. Rydell High School danner baggrunden for en perlerække af smittende sang- og dansenumre. Sandy indser til sidst, at dydens sti ikke er særlig morsom, og at det er meget sjovere at være som de andre. Nostalgien ved 50’erne og problemstillingerne i ungdomslivet er stadig aktuelle. Grease henvender sig såvel til et ungdomspublikum som til dem, der selv var unge i 50’erne og selvfølge alle derimellem.
Grease spiller i Gryden på Møllebakken i Kalundborg i perioden 15- 23. august 2025.
Informationsmøde: mandag den 20. januar kl. 19.00 i KAT-huset, Nygade 12, Kalundborg.
Audition: lørdag den 1. februar kl. 10.00 på Skolen på Herredsåsen, i aulaen i hus 2.