God interesse for at spille ’Sommer i Tyrol’

Vi er mindst 40 personer, en god blanding mellem voksne og børn så lige nu er jeg overhovedet ikke bekymret for rollebesætningen"

God interesse for at spille ’Sommer i Tyrol’
Klaus Vig Ødegaard, er endnu engang instruktør på byspillet i Gryden på Møllebakken. Lørdag var der indbudt til audition til sommerens store friluftsforestilling ’Sommer i Tyrol,. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Kalundborg Amatør Teater, KAT, havde lørdag inviteret til audition til sommerens byspil i Gryden, hvor ’Sommer i Tyrol’ er på plakaten. Omkring 40 børn og voksne mødte op for at en af rollerne.

Igen i år er der byspil i Gryden på Møllebakken til sommer. I år spiller Kalundborg Amatør Teater ’Sommer i Tyrol’, som flere af den lidt ældre generation nok husker med bl.a. Dirch Passer, Susse Wold og Ove Sprogøe i hovedrollerne i filmen, der blev indspillet i 1964.

Lørdag eftermiddag havde Kalundborg Amatør Tester inviteret til audition på Skolen på Herredsåsen, hvor alle interesserede kunne møde op, og rigtigt mange, både unge og ældre, nogle med meget erfaring i at spille teater, og nogle helt uden erfaring, mødte frem.

Til. dagens audition var der en række fælles øvelser, bl.a. blev der prøvet nogle dansetrin af, og det kan godt være svært lige at ramme de rigtige trin efter få minutters øvelse, og det hele kan virke lidt uoverskueligt, men der er jo også længe til sommer, så det skal de nok få lært. Alt foregik i en afslappet og hyggelig atmosfære, hvor der også var plads til gode grin – sammen.

Vi er mindst 40 personer, en god blanding mellem voksne og børn så lige nu er jeg overhovedet ikke bekymret for rollebesætningen,” fortæller Klaus Vig Ødegaard, der endnu engang er instruktør på byspillet i Gryden på Møllebakken, og fortsætter,

Vi er rigtigt mange børn så vi skal opfinde nogle nye roller til børn, for det er der ikke rigtigt i Sommer i Tyrol, men med lidt kreativitet så går det også, og så regner vi med at alle rollerne er fordelt inden weekenden er omme.”

Klaus Vig Ødegaard er instruktør, Gitte Overbjerg tager sig af musikken, Heidi Lillevang af koreografien og Jacob Hedebo står for kulisserne.

Sommer i Tyrol er historien om kroen “Den hvide hest”, som overtjeneren Leopold styrer effektivt. Kun kærligheden giver Leopold problemer. Han er håbløst forelsket i ejeren, Josepha, som desværre er mere optaget af forretningen. Et nyt hold turister ankommer til kroen - med dem en masse fortrædeligheder, forviklinger og romancer. Kejser Franz Joseph ankommer ydermere uventet til kroen.

Del