Global virksomhed i hjertet af Kalundborg
Salto Systems er spansk og blev grundlagt for 24 år siden, men de har deres nordiske regionskontor i midten af Kalundborg - og de udvider fortsat.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Hvad mange ikke ved er, at der ligger en global virksomhed på Banegårdspladsen i Kalundborg. Virksomheden hedder Salto Systems og laver elektronisk adgangskontrol, hvor man fx benytter et plastikkort, en brik eller sin mobiltelefon til at åbne en dør. Faktisk som de fleste kender det fra et hotelværelse.
Salto Systems er spansk og blev grundlagt for 24 år siden, men de har deres nordiske hovedkontor i Kalundborg, hvor Jesper Buch er Managing Director for hele den nordiske region samt de baltiske lande. Regionskontoret i Kalundborg har de haft siden 2010. Fredag formiddag fejrede de, at den nye koncerndirektør var på besøg på kontoret i Kalundborg, hvor de i øvrigt er ved at udvide kontorpladserne i takt med, at virksomheden vokser.
”Jeg tror ikke, at der er en del i Kalundborg, der ikke kender til os, eller ikke er klar over, hvor store og internationale vi egentlig er. I dag har vi faktisk besøg af vores nye koncernchef, der er her sammen med den afgående koncernchef. De besøger vores Nordisk Regionskontor her i Kalundborg, hvor fra vi administrerer 60 ansatte i Danmark, Sverige, Norge og Finland. I Danmark har vi 22 ansatte, hvoraf de ti sidder her i Kalundborg,” fortæller Jesper Buch, og fortsætter: ”Vi sælger elektroniske nøgleløsninger, som fx er kort, brik eller via telefon. Vi sælger til private virksomheder, og rigtig meget til det offentlige, herunder forsvaret, skoler, kommuner osv. Men selvfølgelig også til private, men vi er stærke i steder med mange døre og brugere. Vi har fx også flere hotelkæder fx Scandia, Sleep hotel samt nogle mindre steder som Strandhotellet i Kalundborg og Bromølle Kro.”
Omsætter for 500 mio. euro globalt
Salto Systems er en Spansk koncern med 23 år på bagen. De er repræsenterede i mere 40 lande og +1700 ansatte. Virksomheden fik kontor i Kalundborg i 2010, og Jesper Buch har været med fra begyndelsen i Kalundborg. I dag er virksomheden blandt verdens største producenter af elektronisk adgangskontrol mv. For øjeblikket er de i en transformation, hvor de samler nuværende og opkøbte selskaber under en paraply Saltowecosystem.
”Vi var ikke så store dengang, men har udvidet lige siden. Dengang, da vi begyndte i norden, havde vi en omsætning på omkring 2,5 mio. euro, hvor vi i dag har en omsætning på omkring 30 mio. euro i norden. Globalt ligger vi på omkring 500 mio. euro,” fortæller Jesper Buch.
Støtter op om det gode formål
Salto Systems i norden støtter ydermere parasporten med 250.000 kr. om året, og de har eget cykelhold, ’Salto Systems Nordic Cykling” der også cykler for det gode formål. Faktisk støtter Salto System i hele verden parasporten, hvilket de altid har gjort.
”Grundlæggerne har vi altid gerne ville støtte parasporten, og har derfor gjort det i alle de lande, hvor vi har kontorer. Vi oprettede vores cykelhold for nogle år siden, efter jeg selv havde cyklet Team Rynkeby fire gange. Så tænkte vi, at vi da også kunne have et cykelhold,” fortæller Jesper Buch.
Stolte af det nordiske regionskontor i Kalundborg
Den tidligere koncerndirektør, Javier Roquero, der også er en af stifterne samt den nye koncerndirektør, Marc Gomez, er på rundrejse til Salto Systems forretningsenheder i hele verden. Marc Gomez trådte til i stillingen for en måned siden, og han er meget begejstret for det nordiske regionskontor.
”Det er et vigtigt marked, og vi er meget stolte af, hvad de udretter her. Vi er groet meget. De startede seks personer for 23 år siden, og nu er vi mere end 1700 på verdensplan. Men planen er fortsat at vokse - også i Norden,” fortæller han.
Javier Roquero fratrådte for en måned siden. Han er ligesom den nye koncerndirektør stolt af, hvad virksomheden har opnået i de 23 år, de har eksisteret, og ligeså af det nordiske kontor.
”Det er 24 år siden, at vi seks startede firmaet, og det har indtil i dag været den samme ledelse alle årene igennem, ligesom formanden har været den samme. Vi har gjort det godt, og nu skal de fortsat vokse, hvilket vi tror på. Markedet i Norden er vi også meget stolte af,” siger han.
Om Salto System
- SALTO Systems er professionel adgangskontrol (ADK) beregnet til at montere på standard modul låsekasser.
- På verdensplan er der ansat mere end 1.700 fordelt på 40 lande. Ud af de ca. 1.700 er 350 ingeniører.
- Salto Systems holder til på Banegårdpladsen i Kalundborg midtby, hvor der sidder ti på kontoret. I Aalborg har de yderligere 12 ansatte.
- Der er 60 ansatte i hele Norden, Jesper Buch er chef for hele Norden samt de baltiske lande.