Giftige nøgne jomfruer i museumshaven

Kalundborg betegnes som det næst-rigeste sted i Danmark for middelalderlige kulturplanter, kun overgået af Hammerhus

Giftige nøgne jomfruer i museumshaven Hans Guldager Christiansen ved foden af skrænten neden for museet, et område der er omfattet af den nyeste registrering af gamle kulturplanter. Her vokser blandt andet svaleurt og den blå cikorie. Foto: Jens Nielsen

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Nogle af Kalundborgs gamle kulturplanter kan ses på Kalundborg Museum. Andre levende fortidsminder møder du rundt om i Højbyen.

Hun er så smuk netop nu i sit lette bleglilla skrud, men pas på! Hun og de øvrige nøgne jomfruer er helt igennem giftige, og det gælder alt, både blomster, blade, løg og frø.

Det drejer sig om planten høsttidløs, også kaldet nøgen jomfru, der har sin blomstringstid om efteråret.

Høsttidløs er blandt de gamle kulturplanter i Kalundborg Museums have. Kalundborg er et af de rigeste steder for vildtvoksende kulturplanter i Danmark, og af et skilt i haven fremgår det, at der siden 1980’erne er fundet 41 arter, der blev indført i middelalderen eller tidligere.

Mange blev sandsynligvis indført af franciskanermunkene, som byggede kloster i byen i 1200-tallet. Blandt planterne er der både læge-, gift-, krydderi-, og farveplanter.

En bedre guide på en rundtur blandt kulturplanterne end biolog Hans Guldager Christiansen kan næppe tænkes, og det er just ham, der har indvilget i at gå med på en plantetur.

For ham begyndte interessen for kulturplanterne i Kalundborg i 1984-86, da Nationalmuseet udgravede den gamle voldgrav mellem Vestborgen og Højbyen.

Hundreder af år i dvale

I den blottede jord spirede mange planter frem, for plantefrø kan ligge og slumre i hundreder af år, og de kan spire, når der rodes i jorden. Mange af planterne har en spændende kulturhistorie, og Hans Guldager og Birger Prehn, fulgte stedet tæt gennem flere år.

Allerede tidligt i forløbet havde de kontakt med botanikeren Bernt Løjtnant, der ved mere om gamle kulturplanter end nogen anden.  Han betegnede Kalundborg som det næst-rigeste sted i Danmark for middelalderlige kulturplanter, kun overgået af Hammerhus.

Fra ham kom forslaget om at lave en kulturbotanisk have med arter fra Højbyen og ruinerne i området.

Levende fortidsminder

Haven skulle alene rumme arter, der allerede vokser i byen som levende fortidsminder, og som med en vis sandsynlighed er efterkommere af urter, indført og brugt i det middelalderlige Kalundborg.

Kalundborg Museum stillede seks bede midt i haven til rådighed, og som Hans Guldager og Birger Prehn skrev i artiklen ”Kalundborgs gamle kulturplanter på museum” bragt i den kulturhistoriske årbog ”Fra Holbæk Amt” i 2004:

”Vi kan ikke forestille os et smukkere sted for en præsentation af byens gamle kulturplanter, der kan være med til at fortælle om den middelalderlige kalundborgensers liv.”

Lene passer haven

En af dem, der kender kulturplanterne i museumshaven rigtig godt, er Lene Diemer, nyvalgt næstformand for museumsforeningen. Hun har i mange år passet og plejet haven. Om sommeren er hun i haven hver dag, om efteråret lidt mere sjældent, men selv om efteråret bruger hun i gennemsnit 20 timer om ugen på at holde styr på planterne.

”Der er hele tiden noget at lave, så jeg keder mig aldrig,” ler Lene, der blandt andet skal i gang med at grave en meter af bedet med cypresvortemælk, der breder sig helt ustyrligt. Hun kan også konstatere, at de levende fortidsminder har deres egen vilje og uden at spørge om lov flytter sig fra et bed til et andet.

Massakre på madonnaliljer

Tiden gik, og i årenes løb var Hans Guldager og Birger Prehn opmærksomme på de gamle kulturplanter, der dukkede frem i Kalundborg. De så også, at den kommunale pleje af de grønne arealer af og til var temmelig hårdhændet. Det gyser stadig i Hans Guldager, når han tænker tilbage på foråret 2018, da den sydvendte kystskrænt ned mod Lundevej blev slået midt i maj, netop da de levende fortidsminder stod i al deres pragt, ikke mindst i hundredvis af madonnaliljer.

Nu er det aftalt med kommunen, at kystskrænten først slås i juli og muligvis igen om efteråret, og det er Hans Guldager meget glad for.

Ny undersøgelse

Han og Birger Prehn fandt, at det nu var tid til igen at registrere, hvordan det står til med kulturplanterne på Kalundborgs bedste voksested for ”de levende fortidsminder”.

Resultatet af undersøgelsen, der fandt sted i 2018 - 2019, er samlet i skriftet ”Gamle kulturplanter på den tidligere kystskrænt langs Lundevej, Kalundborg”. Forfatterne er Hans Guldager Christiansen, Carsten Clausen og Birger Prehn. Sidstnævnte døde i oktober 2019 og nåede desværre ikke at se det færdige resultat af arbejdet.

Den nye undersøgelse omfatter skrænten fra Skibslågetrappen, samt skrænten og jordstykket neden for museet, hvor der tidligere var køkkenhaver, plus voldgraven sydvest for Vestborgen.

Kalundborg er rig på gamle kulturplanter, og den rigeste del er netop kystskrænten ved Lundevej fra Hærvigsgade til og med voldgraven ved Vestborgen.

 Registreringen omfatter 147 urter og 35 træer og buske. De fleste er almindelige arter, men der er dog også mere sjældne, deriblandt femtunge, der vokser på skrænten vest for Skibslågetrappen.

Svaleurt fra antikken

Mennesker har til alle tider indført nytteplanter til landet, og for eksempel tog munkene lægeurter og køkkenplanter med sig fra klostrene sydpå. Fra undersøgelsen nævner Hans Guldager som eksempel to kulturplanter: Opium-valmue og svaleurt.

Opium-valmue kendes fra udgravninger i Danmark fra før Kristi fødsel, og svaleurt er indført i Danmark i vikingetiden. Begge stammer fra Middelhavsområdet, og begge er berømte lægeplanter, som har været brugt siden antikken.

Svaleurt, der blandt andet vokser på arealet ud til Lundevej neden for museet side om side med den blå cikorie, er kendt for sin gule mælkesaft og blev på Aristoteles’ tid – nok uden større held – brugt mod øjensygdomme.

Nøgne jomfruer har vigtig funktion

Høsttidløs, de nøgne jomfruer, er også en læge- og giftplante, og den har i dag en vigtig funktion. Når man i cellelaboratorier kigger på kromosomer, tilsættes ekstrakt af høsttidløs, der sætter processen med celledelingen i stå, så det bliver muligt at tælle kromosomerne, fortæller Hans Guldager.

Selvom de nøgne jomfruer står smukt i blomst netop nu, er det især om foråret, rigdommen af Kalundborgs kulturplanter kan opleves, for da står de i fuldt flor.

Del