Gårdbutik har både nye kartofler og danske jordbær

Gårdbutik har både nye kartofler og danske jordbær Jacob Stavnskær med nyopgravede kartofler fra egen mark. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Kærby Gårdbutik, som åbnede sidste år, har masser af friske varer på hylderne, bl.a. nye kartofler og nye danske jordbær.

Jacob Stavnskær har fået godt gang i Kærby Gårdbutik, som er beliggende på Kærbyvej 13 i Kærby.

I gårdbutikken er der lige nu friskopgravede kartofler fra egen mark, nye danske friske jordbær, der kan købes asparges fra Vibesand, blomkål, løg, gulerødder, tomater, og så har gårdbutikken en række af lækre specialiteter på hylderne og også kødvarer fra Røsnæs Duroc.

”Vi sælger danske produkter, det går jeg meget op i, vi skal støtte om og holde fokus på de gode danske råvarer,” siger Jacob Stavnskær.

Kærby Gårdbutik har åben dagligt fra kl. 06 til 23, hvor der er selvbetjening.

Del