Går efter 3 point og skal ramme et højt niveau

Både SBI og RGI spiller ude i denne weekend i fodboldens Sjællandsserie, det som lokalt betegnes som Kontoret / Punkt 1 Ligaen.

Går efter 3 point og skal ramme et højt niveau

Af Jens Nielsen

Både SBI og RGI spiller ude i denne weekend i fodboldens Sjællandsserie, det som lokalt betegnes som Kontoret / Punkt 1 Ligaen.

Fredag aften skal Svebølle B&I møde Herlufsholm på Seifert Arena og ifølge træner Jonas Thomsen går man efter at tage 3 point med hjem.

”Efter sidste weekends ærgerlige pointtab i overtiden, skal vi fredag aften en tur til sidste sæsons opryknings kandidater fra Herlufsholm. De er startet denne sæsons Sjællandsserie skidt, og har tabt de 3 første kampe. Det skal dog siges at de tabte kampe er til 3 formodede tophold, så derfor bliver det ingen sovepude for os,” fortæller Jonas Thomsen og fortsætter,

”Det er stadig et rigtig dygtigt hold vi skal møde, og vi er godt forberedte på opgaven. Vi har trænet godt i løbet af ugen, og vi er derfor klar til at tage derned og levere en stærk indsats.
Vi møder et teknisk godt hold, som vi skal være opmærksomme på at få lukket ned. Og så er vi sikre på at vi har kvaliteten til at gøre ondt på dem.
Vi har de sidste to gange vi har mødt dem i Herlufsholm leveret nogle rigtig stærke præstationer, og derfor går vi efter at ramme en stærk præstation igen og tage de 3 point med hjem til Svebølle.”

Skal ramme et højt niveau

Raklev spiller også på udebane i denne weekend. Raklevs næste kamp er på lørdag kl. 15 på udebane mod Tuse IF. 

Tuse har ligesom Raklev fået 7 point i sæsonens første tre kampe og begge hold har dermed fået en god start på sæsonen. 

Cheftræner Brian Kristensen og trænerteamet er meget tilfredse med holdets niveau indtil videre og særligt niveauet i weekendens kamp mod Slagelse, hvor holdet præsterede på et ekstraordinært højt niveau gennem hele kampen, oplyser Henrik Nielsen fra RGI.

Cheftræneren har forklaret spillerne, at det mod Tuse bliver nødvendigt at ramme et niveau, der er på højde med niveauet fra kampen mod Slagelse, da Tuse efter flere år i Sjællandsserien er et meget rutineret hold, der har spillet med i toppen af rækken i flere år. Raklev er klar over, at de møder et fysisk stærkt Tuse hold med en klar ”game plan” og det har været udgangspunktet for Raklevs forberedelse til kampen.

Raklev vil fastholde konceptet fra de første kampe og håber at det sammen med den nuværende selvtillid i truppen vil være tilstrækkeligt til at tage point fra det rutinerede Tuse mandskab.

Del