Gammel brønd er skyld i 600 år gammel sætningsskade på museet

Af Jens Nielsen

I mange år har en stor sætningsskade på Lindegården (Kalundborg Museum) givet problemer. Nu er årsagen fundet. Huset er bygget oven på en mindst 600 år gammel brønd, som bliver ved med at synke.

Flere udstillingsrum på Kalundborg Museum er lige nu lukket ned. Håndværkere har gennem længere tid været i gang med at udbedre en sætningsskade, der er blevet kæmpet med gennem mange år.

Vægge er nu blevet revet ned, betongulv er skåret op og gravet ud - og arkæolog ved Museum Vestsjælland, Martin Pavon, har gravet dybt for at finde årsagen til sætningsskaden. Man forsøgte tilbage i 1961 at understøtte hele facaden mod nord med en kæmpe betonbjælke, men murværket blev ved med at sætte sig. I 2010 blev der gjort et forsøg med en reparation med jernankre, og i 2011 blev der støbt et 30 cm. tykt betongulv i rummene, men jorden under betondækket blev ved med at synke, og derfor begyndte det tykke betonlag at skubbe på væggene. 

Et stort arbejde

Det har været et stort arbejde at komme i bund med sætningsskaden. Først er det 30 cm. tykke betondæk blevet skåret ud i 50x50 cm. blokke og kørt ud med en sækkevogn, og da gulvet var væk, og der skulle graves ud i jorden, stødte håndværkerne på en masse fundamentsten, de største på 80 cm. i diameter, som også er kørt ud med håndkraft. 

”Det var fundamenter fra gamle skillevægge fra en gammel køkkenregion, som tidligere har stået i rummet. Det er et gammeldags ildsted, hvor man har bygget en skorsten, man nærmest går ind i,” fortæller Martin Pavon.

Det er også Martin Pavon, der satte sig for at finde årsagen til den gamle sætningsskade, og det skulle altså vise sig, at der lige midt i rummet har været en gammel brønd, som bliver ved med at synke. En kæmpe brønd fra Middelalderen, som huset er bygget oven på, og den har faktisk givet problemer i 600 år. 

”Jeg gravede to meter ned midt i rummet og pludselig stod jeg på en brolægning under Adelgades niveau. Faktisk lå den brolægning flere hundrede år tilbage 140 cm. længere oppe, men på grund af, at brønden er sunket, er brolægningen sunket med ned. Man skulle aldrig have bygget oven på en brønd, det vil blive ved med at synke,” fortæller Martin Pavon.

Nu er der gravet ned til undergrundsleret i hjørnerne af rummet, hvor der så er lavet punktstøbninger, da det nye gulv ikke kan hænge på ydermurene, det vil det ikke kunne tåle. 

”Med reparation af den store sætningsskade, hvor der bliver støbt betonbjælker der gør, at man kan lave et nyt gulv, og vi får nye udstillingsrum, har vi fået historien om Lindegårdens nordlænge," siger Martin Pavon.

I forbindelse med udgravningen på Lindegården har Martin Pavon bl.a. fundet gamle munkesten med aftryk af hundepoter, potteskår og en mønt, en 2 skilling fra 1662.  

”Den gamle brolægning går hele vejen op ad Adelgade, og er sikkert fra da Valdemar Atterdag skulle bygge muren rundt om byen. Der skulle være en god vej, hvor de mange munkesten kunne fragtes. For år tilbage fandt vi ud af, at den gamle belægning i Adelgade, som er fra Middelalderen, går helt ind til Lindegårdens port. Man har altså lavet en gade, hvor alle de arealer, der har været ind til husene, har været brolagt, og det beviser, at der ikke har ligget en bygning der før Valdemar Atterdag, som regerede i 1300-tallet. Jeg tror, at den brønd har stået ud til gaden med den her belægning rundt om - en slags ’byens brønd’. Vi har fundet resterne af et gammelt hus, der nok er bygget i renæssancen, som var bygget, hvor Lindegården ligger nu. Det har sikkert også haft problemer med sætningsskader, og blev på et tidspunkt revet ned, og så byggede man Lindegården i 1575. Det fik så store problemer, at man i 1750 fornyede alle væggene, og i 1961 gik man i gang med den store bjælkestøbning, så historien om sætningsskaden går mindst 600 år tilbage i tiden,” fortæller Martin Pavon.

Arbejdet med den store sætningsskade forventes at være færdig inden sommerferien, og så skal udstillingsrummene bruges til at vise den samling af guldalderkunst af Johan Thomas Lundbye, som Museum Vestsjælland købte sidste år med støtte fra Bent O. Jørgensens Fond og Slots- og Kulturstyrelsen. Senere skal udstillingsrummene anvendes til en mere permanent udstilling om vikingerne ved Tissø.