Fyraftensmøde om grænselandet som model

I dag er modsætningerne afløst af et stadig tættere grænseoverskridende samarbejde.

Fyraftensmøde om grænselandet som model
Fyraftensmøde i Nyvangskirken.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kan det dansk-tyske grænseland være model for løsning af nationale mindretalskonflikter, som vi oplever dem i Europa og ud over hele verden? Historiker og Sønderjyllandskyndige Jørn Buck fortæller om drømme og realiteter i det dansk tyske grænseland.

Foredraget vil gøre rede for, hvad der skabte disse konflikter mellem Danmark og Tyskland, men vil også komme ind på, hvad det er for forhold, som har ændret sig under og efter besættelsestiden, og hvordan forholdene siden slutningen af 1980’erne fuldstændig har skiftet karakter. Men endnu ved 75-års jubilæet for Genforeningen i 1995 var der voldsom modstand mod tysk deltagelse i jubilæumsfestlighederne. I dag er modsætningerne afløst af et stadig tættere grænseoverskridende samarbejde.

Fyraftensmødet finder sted torsdag den 23. oktober kl. 17. Det er gratis og kræver ingen forhåndstilmelding. Det er også muligt at blive efter foredraget, spise sandwich og hygge sig med andre mødedeltagere. Spisning kræver tilmelding til kirkekontoret, 5951 2767 / 9066@sogn.dk. For sandwich og drikkevare betales ved indgangen.

Del