Fuld mand kunne ikke finde den rigtige dør

Fuld mand kunne ikke finde den rigtige dør

Af Vibeke Gylling

Det kan være svært at finde den rigtige dør hvis man er spirituspåvirket og bor i et område med en række af ens døre. Det måtte en 55-årig mand konstatere lørdag nat.

Lørdag kl. 00.42 fik politiet en anmeldelse fra en lokal beboer om, at en fremmed mand havde henvendt sig ved gadedøren i en beboelsesejendom på Nørre Alle.

Politiet fik efterfølgende kontakt til en spirituspåvirket, 55-årig mand fra Kalundborg, som havde henvendt ved den forkerte opgangsdør i et område med flere identiske ejendomme.

Han blev derfor guidet hen til rette opgang i rette beboelsesejendom, så han kunne komme hjem i seng, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Lokal mand i klammeri med to svenskere

Lørdag nat kl. 01.21 måtte politiet rykke ud til området ved et værtshus i Skibbrogade, hvor der var uro og optræk til slagsmål.

Politiet fik på stedet kontakt til en 28-årig mand fra Kalundborg og to svenskere, der havde diskuteret så voldsomt, at de havde skubbet lidt til hinanden. Parterne blev sendt i hver sin retning, så roen blev genoprettet. Ingen blev sigtet for noget i anledning af uroen.

Del