Fuld knallertfører kørte galt

Søndag, påskedag, kørte en 34-årig mand galt på sin knallert, da han var spirituspåvirket.

Fuld knallertfører kørte galt Søndag, påskedag, kørte en 34-årig mand galt på sin knallert, da han var spirituspåvirket.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Søndag, påskedag, kørte en 34-årig mand galt på sin knallert, da han var spirituspåvirket.

Kl. 17.34 kom et alarmopkald om en knallert, som var kørt galt i et solouheld på Gl. Skovvej i Svebølle. Forbipasserende havde fundet den forulykkede knallertfører, som var bevidstløs, og de ringede derfor 112.

Politi og ambulance kørte til stedet, hvor den 34-årig mand fra Kalundborg var kommet til sig selv. Han var kommet lettere til skade, men kunne godt blæse i alkometeret, som viste et resultat på over 2,0 promille. Den 34-årige blev taget med til sygehuset til behandling, hvor han også fik udtaget en blodprøve.

Knallerten blev beslaglagt, da den høje promille gør, at sagen komme ind under reglerne om vanvidskørsel. Selvom han kørte uden styrthjelm, slap den 34-årige heldigt fra uheldet, uden at komme alvorligt til skade.

Patruljen optog en rapport om uheldet, og den 34-årige vil høre mere i sagen, når analysen af blodprøven er færdig. Retten vil senere tage stilling til, om knallerten kan endeligt konfiskeres.

Del