Fra Siriuspatruljen til jordomsejling på 260 dage uden stop

Hans eventyrlyst har ført ham til Siriuspatruljen i det nordøstlige Grønland og videre til en solo jordomsejling på 260 dage uden stop.

Fra Siriuspatruljen til jordomsejling på 260 dage uden stop
Christian Liebergreen har en bemærkelsesværdig baggrund som navigatør og redder i Søværnets Flyvetjeneste.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Christian Liebergreen har en bemærkelsesværdig baggrund som navigatør og redder i Søværnets Flyvetjeneste. Hans eventyrlyst har ført ham til Siriuspatruljen i det nordøstlige Grønland og videre til en solo jordomsejling på 260 dage uden stop.

Christian Liebergreens passion for udforskning og eventyr stopper ikke der; han har nemlig krydset Canada alene som teenager, cyklet New Zealand rundt og tilbragt over to år i Grønlands barske terræn med Sirius-patruljen. Med erfaring som rejseleder for det kendte TV 2-program ”Kurs mod fjerne kyster”, har Christian Liebergreen en unik evne til at lede og inspirere.

Deler ud af sine oplevelser

Til foredraget vil han dele sine utrolige oplevelser, lære publikum om vigtigheden af mod, udholdenhed og ikke mindst, hvordan man navigerer i livets udfordringer, både på de åbne have og i hverdagens strabadser.

Arrangementet foregår på Snertinge Biblioteksinfo i Snertinge mandag den 20. oktober kl. 19-21. Der vil være ca. 20 min. pause hvor der bliver serveret kaffe/te

Det er Kalundborg Biblioteker i samarbejde med Snertinge Biblioteksgruppe, der står bag arrangementet.

Billetter købes via Kalundborg Bibliotekers hjemmeside https://www.kalundborgbib.dk/ under ”Det sker” eller i den betjente åbningstid på dit lokale bibliotek.

Del