Fra kul og korn til kulturhus i Kalundborg

Af journalist Sonja Husted Rasmussen

Arkitekt Niels Christian Nielsen har sat sit præg på arkitekturen i Kalundborg. Han tegnede også silopakhuset ved havnen.

Pakhuset, der ifølge de kommunale planer skal ombygges og indrettes til kulturhus med mange funktioner, var nok en af Kalundborgs mægtigste bygninger, da det i 1913 stod færdigt ved Kalundborg Havn.

Udsagnet kommer fra Palle Bruun Olsen, hvis enorme viden om og interesse for lokalhistorie også omfatter arkitektur. Nysgerrighed er en af hans værdifulde egenskaber, og han har altid været nysgerrig efter at vide, hvem der tegnede Kalundborg.

Blandt dem er arkitekt Niels Christian Nielsen, der var Kalundborgs første fastboende arkitekt. I daglig tale blev han bare kaldt arkitekt Nielsen, for der var jo ikke andre arkitekter i byen dengang. Han har sat sit markante præg på arkitekturen i Kalundborg, som den udfoldede sig i slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet.

Hvis man har øjnene med sig, er det ikke svært at finde arkitekt Nielsens signaturer på bygninger i Kalundborg. Han tegnede både boliger og erhvervsbygninger, og i et par artikler vil vi præsentere nogle af Kalundborgs huse, som kan takke arkitekt Nielsen for deres tilblivelse.

Hus skal pakkes med kultur

Lad os starte med pakhuset, der fra en fortid som ramme om kul, korn og foderstoffer i en forhåbentlig nær fremtid skal fodre mennesker med kulturoplevelser.

Niels Christian Nielsen tegnede efter samtidens forhold den gigantiske 17 meter høje silobygning i 5 etager, hvoraf de to øverste var af tømmer, mens de tre nederste etager er opført af mursten.

70 mand var beskæftiget med opførelsen, og hele herligheden kostede 200.000 kr. inkl. inventar og en kulkran til kulgården øst for silopakhuset, der hvor Havneparken er i dag.

A/S Importkompagniet stod bag opførelsen, og den 9. november 1912 blev der holdt rejsegilde, dokumenteret med et herligt foto af de mange medvirkende håndværkere i forgrunden, gæster og beskedent i baggrunden står arkitekten. Han er at finde midt i bageste række iført blød hat. Billedet viser skelettet til de øverste etagers tømmerkonstruktion, og over hele herligheden vajer rejsekransen.

17. marts 1913 kunne silopakhusets teknik afprøves første gang. Mod syd ned mod havnen var kornlosseapparatet, der bestod af 2 lange rør med indvendige, små skovle, som på rekordtid kunne tømme et fragtskib, der lagde til ved kajkanten, for dets last af korn- og foderstoffer.

Indvendig var pakhuset indrettet med 14 siloer, deraf navnet silopakhus, med en kapacitet på 4.000 tons og spækket med moderne teknik indvendig i form af et sindrigt system af elevatorer og transportbånd, der kunne bringe korn og foderstoffer videre til togvogne og andre transportmidler. Hele anlægget blev drevet af elmotorer med en kapacitet på 119 hestekræfter. I 1914 domineredes havnefronten i Kalundborg af Importkompagniet, der uden tvivl var byens største virksomhed. (kilde: Kalundborgs Historie, bind 2.)

Fem etager igen

Ifølge planerne skal overbygningen på pakhuset genskabes, dog ikke i træ som den var engang men i et lettere og vejrbestandigt materiale, der kan modstå havgusen. Aluminium har været på tale. Pakhuset brændte i 1963. Overbygningen blev flammernes bytte og blev ikke genopført.

Palle Bruun Olsen glæder sig over planerne om at genskabe bygningen med fem etager i stedet for de tre, som den har i dag.

Den var mere harmonisk tidligere, i dag er den for flad og for bred i forhold til højden, det er som om den synker i jorden, synes han:

- Jeg tror, det bliver flot, når bygningen får genetableret sit oprindelige udtryk, siger Palle, der i øvrigt mener, det er et hus, der kan bære noget. Det vidner det kraftige tømmer i kælderen om.

Palle Bruun Olsen har tidligere været inde på et efter hans mening passende navn til det nye kulturhus: Nielsens Pakhus eller Importen, da det blev bygget til Importkompagniet.

Erhvervsbyggerier 

Tegningen af silopakhuset var en bunden opgave for arkitekt Nielsen, og bygningen viser ikke nogen af de arkitektoniske udsmykninger, der er hans kendetegn.

Han tegnede flere erhvervsbyggerier, for eksempel Kalundborg Mejeri, Slagelsevej 121 fra 1902, Kalundborg Svineslagteri i Nygade (1896) og flere af egnens andelsmejerier. Erhvervsbygningerne var opført i gule mursten, mens de boliger, arkitekten stod bag, var i røde mursten.

Her boede arkitekt Nielsen

Han sparede ikke på udsmykningen på boligbyggerierne, heller ikke når det gjaldt hans egne boliger. Det vidner både Solvang, Slagelsevej 25 fra 1896, og Villa Arnen, Strandstien 30 fra 1912 om.

Solvang er fyldt med finurligheder, Kalundborgs svar på Pipi Langstrømpes Villa Villekulla, læg for eksempel mærke til havelågen mellem skorstenene.

Det var egentlig solgt til nedrivning, og kommunen fik en ansøgning fra ejeren om tilladelse til at bygge en vaskehal i stedet.

De planer blev forpurret, for Palle Bruun Olsen, dengang ansat ved Kalundborg Kommune, engagerede et par af arkitekterne på rådhuset i sagen. Han fortalte om huset og arkitekt Nielsen, arkitekterne foretog en vurdering, huset fik prædikatet bevaringsværdigt, vaskehalsplanerne blev droppet, og enhver kan ved selvsyn forvisse sig om, at huset stadig ligger der. Huset er et væsentligt element i Slagelsevejs udvikling, idet man fra bygningen kan fornemme, hvordan der er bygget udad langs Slagelsevej.

 Villa Arnen på Strandstien er måske arkitekt Nielsens pragtværk, bedømmer Palle. Arkitekten elskede de romanske buer og vinduesblændinger, og dem er der ikke sparet på i huset på Strandstien, hvor Nielsen boede til sin død i 1928. Han blev 72 år.

Arkitekt Niels Christian Nielsen

Arkitekt N.C. Nielsen blev født 20. januar 1856 i Bjerre, Svallerup Sogn.

Han blev døbt Niels Christiansen men fik 1875 tilladelse til at føre efternavnet Nielsen.

Han var søn af ugift Bodil Christensdatter i Bjerre og vognmand Christian Nielsen i Kalundborg. Forældrene blev senere gift og faderen blev viktualiehandler i Skibbrogade.

Niels Christian Nielsen blev gift i 1898 i København med Ane Pedersen.

Han voksede op i Skibbrogade i Kalundborg og kom efter sin konfirmation i murerlære hos konduktør Møller, der netop havde stået for genopførelsen af Vor Frue Kirkes midtertårn. Som murersvend arbejdede han i en periode i København og Island, hvorefter han uddannede sig til arkitekt i København. Tilbage i Kalundborg i 1880 fik han arbejde hos murermester Henrik Sørensen, hvor han bl.a. tegnede nogle af omegnens andelsmejerier.

Som selvstændig arkitekt fik Nielsen mange store opgaver, deriblandt nogle af de ejendomme Kordilgade 34-42, der blev genopført efter branden i 1901.

Uden for Kalundborg kendes fra hans hånd Betlehemskirken i Holbæk, indviet 1908, og sandstensfabrikken i Stenlille.

I perioden 1909-17 var arkitekt Nielsen konservativt medlem af Kalundborg Byråd, og han var formand for den Konservative Vælgerforening. Til hans mange hverv talte også, at han var vurderingsmand for Østifternes Kreditforening og for Købstædernes Brandforsikring.

I kommende artikler vil vi omtale nogle af arkitekt Nielsens markante og let genkendelige huse i Kalundborg, hvor der altid er en sjov detalje i murværket, det kan være buer over vinduerne eller murstensbånd, det er aldrig bare en blank mur i metermål. Sådanne udsmykninger er der ikke råd til i nutidens byggerier.