Forventer at sælge 1200 nytårsmenuer

Den store slagter/delikatesseafdeling bugner selvfølgelig med masser af lækkerier, men mange vælger også, at købe en helt færdig nytårsmenu, og også her er Meny Kalundborg leveringsdygtig.

Forventer at sælge 1200 nytårsmenuer
Meny-købmand Peter Egebæk og slagtermester Jonas Kristensen har rigtigt travlt op mod årets sidste aften. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Meny Kalundborg er leveringsdygtig i stort set alt til årets sidste aften, bl.a. regner madmarkedet på Nørre Allé med, at de når deres mål om at levere hele 1200 af deres populære 4-retters nytårsmenu.

Lige nu er der fokus på de sidste indkøb til både en perfekt juleaften og til julefrokosterne, men mange er også allerede i gang med forberedelserne til årets sidste aften, nytårsaften, hvor der traditionen tro skal noget ekstra godt på bordet.

Her er Meny Kalundborg på Nørre Allé stor leverandør til kunderne i Kalundborgområdet med madvarer fra flere afdelinger.

Den store slagter/delikatesseafdeling bugner selvfølgelig med masser af lækkerier, men mange vælger også, at købe en helt færdig nytårsmenu, og også her er Meny Kalundborg leveringsdygtig.

Her tilbydes en 4-retters menu bestående af en appetizer med rillette af gris med bærsylt i skal af butterdej og med skaldyrssalat i skal af butterdej. Forretten består af hummersuppe tilsmagt med cognac toppet med vannamei-rejer marineret i hvidløg, citronperler, spicy crumble, og til hovedret er der oksemørbrad med rødvinssauce, kartoffelgratin med ost, gulerodspuré og syltede italienske svampe, inden der skal serveres dessertkage af frisk æblekompot og mascaponecreme på en crunchy bund, toppet med en let karamel. Hertil en kugle af karamel, crumble med karamelfudge og æblecoulis på grønne æbler.

Meny i Kalundborg leverer en opgradering af oksemørbraden, som traditionen tro leveres som en souse-vide tilberedt mini steg, som man skærer i skiver.

-Vi vælger at opgradere vores kød og leverer et stykke lækkert oksemørbrad souse-vide som er mørt og smagsfuldt. Vi regner med at sælge 1200 nytårsmenuer og har i flere år haft udsolgt så mon ikke også vi får det i år, fortæller slagtermester Jonas Kristensen, og købmand Peter Egebæk supplerer,

-Vi har også kombineret en vinmenu fra vores vinafdeling som passer til de enkelte retter, og som er udvalgt af vores sommelier, den kan tilkøbes til nytårsmenuen.

Hummer og kaviar

Den store fiskeafdeling i Meny Kalundborg har også travlt op til nytår, her tilbydes fiskeplatter, skaldyreplatter, østers, kaviar og hummer, både danske og canadiske.

Er man ikke til hverken hummer eller oksemørbrad kan Meny Kalundborg i stedet for levere sushi fra det nyåbnede sushi-koncept fra SUSHImania, og endelig findes der alt i kransekage i madmarkedet på Nørre Allé.

Den populære nytårsmenu kan bestilles helt frem til d. 30. december, men vent ikke for længe, måske meldes der udsolgt.

Del