Forsvundne arvinger

Nu er der mulighed for, at komme med bag kulisserne af produktionen af tv-programmet "Forsvundne arvinger.

Forsvundne arvinger Nu er der mulighed for, at komme med bag kulisserne af produktionen af tv-programmet "Forsvundne arvinger.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Nu er der mulighed for, at komme med bag kulisserne af produktionen af tv-programmet "Forsvundne arvinger", når Adam Jon Kronegh kommer til Høng gymnasium onsdag den 9. februar, hvor Høng Lokalhistoriske Forening og Kalundborg Biblioteker er værter for et foredrag om, hvordan man finder ukendte slægtninge.

Adam Kronegh, kendt fra DR-programmet “Forsvundne Arvinger”, fortæller om sit arbejde med udsendelsen, og om hvordan han finder ukendte arvinger samt andre spændende historier, han er stødt på, gennem sit arbejde ved Rigsarkivet. Adam Kronegh vil endvidere fortælle om de støvede, velkendte gange i Rigsarkivet til pludselig at blive hvirvlet ind i en stor Tv-produktion.

Historier om helt almindelige og absolut usædvanlige mennesker og om deres skæbner - små og store stykker Danmarkshistorie. Under foredraget bliver der serveret kaffe/te og lidt sødt til tanden, ligesom Adam Kronegh også giver mulighed for at man kan stille spørgsmål. Undervejs vises billeder på storskærm.

Bag arrangementet står Høng Lokalhistoriske Forening og Kalundborg Biblioteker, som før med succes har afholdt foredrag sammen. Ønsker man at deltage, anbefales det at være hurtigt med at få fingrene i en billet. Andre steder i landet har Adams Kroneghs foredrag været utrolig velbesøgte.

Billetter købes via www.kalundborgbib.dk under ”det sker”, eller ved personlig henvendelse til et af de bemandende biblioteker i Kalundborg Kommune. Der er kun begrænsende billetter til salg ved døren.

Foredraget foregår på Høng gymnasium onsdag den 9. februar kl. 19. Alle corona-restriktioner udmeldt af myndighederne overholdes, og aflyses foredraget i forbindelse med stramninger af restriktionerne, tilbagebetales billetkøb.

Del