Første anløb til kaj som kollapsede for to år siden
Nu er skaden blev udbedret og natten til fredag kl. 01.10 anløb det 237 meter lange og 44 meter bredde råolieskib Calypso med 90.000 tons råolie,
Af Jens Nielsen
Omkring 30 meter af havnekajen på raffinaderiets pier kollapsede for to år siden. Nu er skaden udbedret og det første råolieskib anløb natten til fredag.
En eftermiddag for lige knapt to år siden begyndte en del af havnekajen på Raffinaderiets Pier E at skride ud. Hen over natten blev udskridningen værre og området blev spærret af.
Pier E, som stort set kun bruges af de helt store råolieskibe, har ikke været i brug siden, mens et større reparationsarbejde har stået på. Men nu er skaden blev udbedret og natten til fredag kl. 01.10 anløb det 237 meter lange og 44 meter bredde råolieskib Calypso med 90.000 tons råolie, som det første anløb efter kollapset til Pier E, som er 400 meter lang.
Calypso ankom fra Houston efter en sejlads på 20 dage.
Lørdag middag var lasten af råolie pumpet i land til en af de store tanke hos Kalundborg Refinery og Calypso har igen forladt Kalundborg og sat kursen mod Rotterdam i Holland.