
Modelfoto.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Lørdag eftermiddag omkring kl. 16 standsede en borger en slingrende knallertkører, der kørte ad Eskebjergvej i vestlig retning. Politiet blev tilkaldt og kom efterfølgende til stedet.
Føreren af en lille 30-knallert var en 69-årig mand fra Eskebjerg, som efterfølgende blev konstateret så kraftigt påvirket af spiritus, at han blev anholdt i forbindelse med en sigtelse for spirituskørsel på knallerten.
Den 69-årige fik på et sygehus udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol inden sin løsladelse. Han kan nu forvente at høre nærmere fra politiet, når promilleerklæringen foreligger. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport mandag.
Uddybning af havnebassinet sat i gang
21 marts 2023
Påskefrokost og fejring af Shu-Bi-Dua
21 marts 2023