Forældre til børnehave børn løftede i flok

Forældre til børnehave børn løftede i flok

Af Jens Nielsen

Et helt nyt forældreråd i børnehaven Mariehønen i Jerslev, har haft den første arbejdsdag arrangeret af forældrene. 

Det nye forældreråd i børnehaven Mariehønen havde fredag indkaldt forældrene til en fælles arbejdsdag hvor der blev jongleret med værktøj og pensler.

”Ideen opstod, da vi forældre i slutningen af foråret var enormt bekymret for vores børnehave. Den tidligere leder søgte nye udfordringer og derfra tog det fart med at medarbejderne søgte andre veje. Ikke pga. selve Mariehønen men pga. udfordringer med den øverste ledelse,” fortæller Cecilie Skov Larsen fra det nye forældreråd som er dannet i børnehaven Mariehønen i Jerslev, og fortsætter,

”Vi som forældre vil så gerne støtte op omkring den nye leder og de nye medarbejdere. For at vise at vi meget gerne vil give en hjælpende hånd, så Mariehønen fortsat forbliver i den aller bedste ånd, så stod den fredag på arbejdsdag hvor over 20 forældre og en masse glade børn har hjulpet til.

Der er blevet malet inde og ude, anlagt ny mooncarbane, repareret småting og skovlet en masse grus til den anlagte vulkan og kælkebakke.

Arbejdsdagen sluttede med fællesspisning hvor der var tændt op i grillen.

”En helt fantastisk dag, der viser at i flok kan vi løfte,” siger Cecilie Skov Larsen

Del