Folkeskoler: Vil have et ordentligt beslutningsgrundlag

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

På det kommende Børn- og Familieudvalgets møde den 3. maj er der stillet et forslag fra Socialdemokratiet, Konservative, SF samt Frit Borgerligt Fællesskab om at få lavet noget analysearbejde af folkeskolerne i Kalundborg Kommune således, at man ud fra et ordentligt beregningsgrundlag, kan træffe beslutninger, der omhandler både faglighed og trivsel.

”I Børn- og Familieudvalgets ’Kommissorium for analyse af Kalundborg Kommunes skolevæsen’, er det beskrevet, at vi i udvalget har et fælles politisk ønske om at få belyst udfordringerne på vores skoler, som følge af de historisk små skoleårgange, og få et handlingskatalog med fokus på at understøtte bæredygtige læringsmiljøer, klasser og skoler. I kommissoriet har vi også beskrevet, at vi mener, at faldet i antallet af elever udfordrer vores fælles målsætninger i folkeskole-strategien såsom ”stærke børnefælleskaber” og ”høj faglig kvalitet” samt, at vi mener, at faldende elevantal skal løses med fremadrettede aktiviteter, således at vi igen kan fylde vores 0. klasser. Der ønskes derfor sat et analysearbejde i gang hen imod budgetforhandlingerne for 2024 og overslagsårene,” således skriver de fire partier bl.a. i punktet til dagsordenen.

Formand for Børn- og Familieudvalget, Henriette Ergemann (Frit Borgerligt Fællesskab) fortæller, at det handler om faglighed og trivsel.

”Det handler om faglighed og trivsel, da der er flere ting, der ikke fungerer i folkeskolerne i Kalundborg Kommune på det område. Og da det jo er fagfolk, der kan svare os på, hvad der er brug for, så vi kan løse problemerne, så har vi brug for hjælp fra netop fagfolkene, så vi har et ordentligt grundlag at træffe beslutninger ud fra. Beslutningerne skal jo netop træffes ud fra et oplyst grundlag,” siger hun, og fortsætter: ”Det er svært at komme videre uden et ordentligt beregningsgrundlag. Vi er nødt til at vide, hvad der er rigtigt og hvad der er forkert for skolerne, og så har v brug for et analysearbejde inden da. Så det handler om at få skabt sig et flertal, der er villige til at kigge på, hvordan vi kan forbedre vores folkeskoler, for vi kan ikke blive ved med ikke at gøre noget. Uanset, hvad det måtte ende med, vil vi gøre det på et ordentligt oplyst grundlag. Altså analysearbejde.”

Jesper Wienmann Hansen, der også sidder i Børn- og Familieudvalget (K) er enig med Henriette Ergemann i, at der er brug for at der bliver gjort noget, og at man lytter til fagligheden. Ligesom han mener, at man i den grad bør undersøge, om pengene man poster i skolevæsenet, kan bruges bedre.

”Jeg synes det er ekstremt vigtigt, at vi lytter til fagligheden. Både Skoleleder-foreningen og Lærerforeningen har flere gange været ude og sige, at vi er nødt til at blive lidt mere handlingsorienteret, da de føler, at vi står lidt stille. Og vi er alle enige om, at vi er nødt til at kigge på det faldende elevtal i folkeskolerne, det er en reel bekymring, og vi er derfor nødt til at være lidt mere handlingsorienteret. Vi kan ikke bare se på, at vi, i yderste konsekvens, må se på, at skoler lukker sig selv. Vi skal hæve fagligheden og trivslen - det er det vigtigste. Vi bruger mange penge på vores skolevæsen, men får ikke det ud af det, som vi gerne vil. Så vi må finde ud af, om vi kan bruge de penge smartere,” siger han.