Folkemødet: Et overflødighedshorn af muligheder
Ud over de mange interessante debatter så er der hele 53 spændende stande som kan besøges.

Af Jens Nielsen
Folkemøde Kalundborg i Høng, som afvikles nu på lørdag den 26. august ved Høng Centeret, byder på en lang række af debatter men også 53 spændende stande man kan besøg/opleve.
Programmet for Folkemødet Kalundborg i Høng indeholder aktuelle lokale og nationale debatter omkring Klima, herunder hvordan vi producerer mad nok og passer godt på naturen og kloden samtidig. Desuden social økonomiske virksomheder, folkeskoler, uddannelse, psykiatrien i Danmark, trivsel og angst i skolen, hjemløse, kunst og kultur, seniorboliger og Vestsjælland som bosætningsted.
Men ud over de mange interessante debatter så er der hele 53 spændende stande som kan besøges. Her vil der være politiske partier, foreninger, klubber, erhvervsråd, uniformerede korps, Nej til Motorvej på Røsnæs, ja listen er lang.
”Samlet set er det et flot og interessant program vi også i år kan tilbyde. Over 50 stande med diverse foreninger, aktiviteter, gårdbutikker, uddannelsesinstitutioner og meget mere, samt underholdning i løbet af dagen og gode tilbud i Høng Centeret. Kort sagt er der alle muligheder for en god dag for hele familien på Folkemødet. I bestyrelse glæder vi os meget til – sammen med vores uundværlige frivillige - at skabe en god dag for alle i og omkring Høng Centret,” fortæller Peter Joensen fra bestyrelsen bag Folkemødet.
Se hele programmet for Folkemødet - klik her