Fokus på ny kulturel bølge inden for håndværksfagene
Idéen er, at være springbræt for at sætte mere fokus på erhvervsuddannelserne, og skabe en ny kulturel bølge inden for håndværksfagene.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
ScandiMate ApS og Jesper Buch besøger Allikelund Gymnasium, som har slået sig sammen med EUC Nordvestsjælland, for at holde et oplæg for skolens elever om udlandsrejser og for at sætte fokus på håndværksfaget.
Idéen er, at ScandiMate ApS gerne vil være springbrættet for at sætte mere fokus på erhvervsuddannelserne, og skabe en ny kulturel bølge inden for håndværksfagene. Derfor besøger virksomheden Alikelund Gymnasium, der har slået sig sammen med EUC Nordvestsjælland, for at inspirere deres nuværende erhvervsuddannede samt tiltrække kommende elever til en erhvervsuddannelse.
Den 7. september besøger ScandiMate ApS og Jesper Buch Allikelund Gymnasium for at holde et oplæg for skolens elever om håndværksfaget og udlandsrejser efter endt uddannelse. Virksomheden vil gerne være fortaler for håndværksfaget, og hjælpe endnu flere danske håndværkere udlands for at få en masse erfaring og se verden.
”Det er så uhyre vigtigt for alle at komme ud af Danmark, høste en masse erfaring og få nyt perspektiv på verden. Faglærte, herunder håndværkere, har ikke på samme måde sabbatårsrejser, ligesom dem der vælger gymnasiet. Vi vil gerne inspirere til udlandseventyr, også selvom de ikke har valgt gymnasiet. De skal bare afsted, opleve livet og erobre verden med deres håndværk,” siger Alexander Ripley, stifter af ScandiMate ApS
En analyse lavet af Arbejdernes Erhvervsråd har vist, at der i 2030 vil mangle omkring 100.000 faglærte i Danmark. En analyse ScandiMate håber de kan være med til at ændre på, i hvert fald inden for håndværksfagene
”Vi ser meget frem til at komme ud og besøge Allikelund Gymnasium og EUC Nordvestsjælland sammen med vores investor Jesper og holde et oplæg for deres elever. Vi vil gerne sætte mere fokus på, hvor vigtige erhvervsuddannede er for vores samfund. Der er heldigvis, trods den nedadgående kurve, stadig en masse dygtige unge mennesker, der tilvælger livet som bl.a. håndværkere. Og de skal vide, de er meget eftertragtede - og ikke blot i Danmark, men i hele verden. Hvis vi kan medvirke til få flere ind på håndværkeruddannelsen, fordi vi med vores koncept tilbyder dem noget efter uddannelsen, så er vi lykkelige over at tage det ansvar,” siger Alexander Ripley.