Fodbold på storskærmen på lørdag
Igen er det Claus Topp som har sørget for tilladelser fra såvel TV, Politiet og Kalundborg Kommune.
Af Jens Nielsen
EM-kvalifikationskampen for herrelandsholdet i fodbold Danmark-Kazakhstan vises på storskærmen i Kalundborg Havnepark lørdag aften.
Det danske herrelandshold i fodbold møder lørdag aften Kazakhstan i Parken. Har du ikke sikret dig en billet til Parken er der mulighed for at se kampen på storskærmen i havneparken.
Skærmen tændes kl. 20.30 med kampstart kl. 20.45.
Igen er det Claus Topp som har sørget for tilladelser fra såvel TV, Politiet og Kalundborg Kommune.
Han har tidligere søgt og fået tilladelse til at vise landskampe og senest Le Mans på storskærmen i havneparken.
Så mød op med festivalstol, klaphat og måske et varmt tæppe.