Flygtede fra færdselsuheld

Flygtede fra færdselsuheld

Af Jens Nielsen

En 42-årig mand fra Kalundborg flygtede tidlig søndag morgen fra et færdselsuheld på Klosterparkvej, men politiet fik identificeret føreren af bilen og aflagde ham et besøg.

Tidlig søndag morgen kl. 03.24 rykkede politiet ud til et færdselsuheld på Klosterparkvej ud for Elmelunds Dyreklinik.

En 24-årig mand fra Holbæk var efter kørsel i nordlig retning i en personbil standset på en del af cykelstien på Klosterparkvej. Samtidig kom endnu en bilist kørende i samme retning ad vejen og ramte af ukendte årsager ind i bagende på den 24-åriges bil, der fik skader.

Den skadevoldende bilist flygtede fra stedet, men politiet havde oplysninger om, hvem bilisten kunne være. Derfor fik politiet identificeret føreren af bilen som en 42-årig mand fra Kalundborg, og aflagde ham et besøg.

Ingen af parterne kom til skade ved uheldet, og ingen af dem var påvirket af hverken alkohol eller euforiserende stoffer.

Hvorfor den 42-årige flygtede fra stedet har politiet ikke nogen oplysninger om.

Politiet har optaget rapport om uheldet for at få belyst omstændighederne ved uheldet, der medførte tilkaldelse af brandvæsnet til oprydning på uheldsstedet.

Del