Flotte præmier blev overrakt

I anledning af Lyserød Lørdag har Meny, Kvickly, Føtex og Swärds Guldsmedje i Kalundborg lavet en konkurrence, hvor man kunne vinde fine præmier. De blev i dag, lørdag, overrakt vinderne.

Flotte præmier blev overrakt Fire heldige vindere fik i dag overrakt deres gevinster fra Meny, Kvickly, Føtex og Swärds Guldsmedje i Kalundborg. Den ene vinder kunne dog desværre ikke deltage. Fotos: Gitte Korsgaard.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

I anledning af Lyserød Lørdag var der også overrækkelse af fine præmier fra ’Støt Brysterne’ kagesalget i Meny, Kvickly og Føtex samt fra Swärds Guldsmedje i Kalundborg.

Lørdag eftermiddag kl. 14 mødtes flere bestyrelsesmedlemmer fra Vores Kalundborg samt købmand Peter Egebæk fra Meny, varehuschef Kirsti Thygesen fra Kvickly, Dennis Larsen, varehuschef i Føtex samt Glenn Swärd fra Swärds Guldsmedje i Kalundborg med vinderne af præmierne fra de tre supermarkeder og Swärds Guldsmedje. De tre supermarkeder har, via  kagesalg i deres bagerier, udlovet fine præmier i forbindelse med, at de støtter op om Lyserød Lørdag og dermed også 'Støt Brysterne' kampagnen. Derudover har Swärds Guldsmedje udlovet en smuk diamantring i samme gode sags tjeneste.

Vinderne fik overrakt de fine gaver, og der blev skålet i bobler, og de glade vindere kunne tage deres fine præmier med sig hjem.

Swärds Guldsmedje havde doneret en smuk ring, Meny et el løbehjul, Kvickly en cykel og Føtex et stort fladskærms tv. Alle vinderne fik derudover overrakt blomster fra Kvickly og en lille pose med et par ekstra gaver fra Meny. Der blev skålet både for vinderne, men også for de mange penge, der var samlet ind fra de tre supermarkeder og guldsmedjen – hele 33.100 kr. blev det til. Hele beløbet går til Lyserød Lørdag, altså ’Støt Brysterne’ kampagnen.

”Jeg er glad for, at vi er så gode til at stå sammen i byen, og er stolt af, at vi fire har samlet 33.100 kr. ind til Lyserød Lørdag. Derudover kommer oveni, hvad resten af byen har samlet ind,” fortæller Glenn Swärd, der ejer Swärds Guldsmedje og er formand for Vores Kalundborg.

Vinderen af fladskærms tv’et kunne desværre ikke være der til at tage imod fjernsynet, men vil få det på et senere tidspunkt.

Del