Flere Venstre kandidater klar til kommunalvalget 2025
Venstre i Kalundborg kommune har flere lokalforeninger, som hver udpeger kandidater. I foråret 2025 samles Venstre medlemmerne og indplacerer kandidaterne på en fælles liste
Af Jens Nielsen
Venstre Vælgerforening i Raklev har afholdt opstillingsmøde og har fundet kandidaterne til kommunalvalget 2025.
De to kandidater er Cathrine Sinding og Niels-Erik Sørensen. De to kandidater havde begge et inspirerende oplæg om deres baggrund og om, hvad de gerne vil i kommunalbestyrelsen, oplyser Venstre Raklev.
”Efter præsentationen var der var spørgsmål til begge og en afstemning viste, at Niels-Erik er nummer 1 og Cathrine nummer 2, og vi håber, at begge bliver valgt,” fortæller formand Svend Olesen.
Der er dog en åben dør, hvis der skulle dukke yderligere en kandidat op. I sådanne tilfælde behandler bestyrelsen kandidaten, som så vil blive nummer som nr. 3 på listen.
Martin Damm gav på mødet en orientering om hvad der ”rører” sig i øjeblikket, og herefter var der en politisk debat.
Venstre i Kalundborg kommune har flere lokalforeninger, som hver udpeger kandidater. I foråret 2025 samles Venstre medlemmerne og indplacerer kandidaterne på en fælles liste til Kommunalvalg 2025