Flere kandidater klar til kommunalvalget 2025

Flere kandidater klar til kommunalvalget 2025
Bodil Hellemann, Martin Damm, Simone Jessen Hansen og Thomas Pedersen. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Venstre i Gørlev har netop afholdt opstillingsmøde til kommunalvalget, som afholdes næste år i november, hvor fire kandidater blev præsenteret.

Som Gørlevs spidskandidat, faldt valget på Martin Damm, der nu for 8. gang stiller op til kommunevalg. Martin har været borgmester for kommunen siden 2010, og vil stadig arbejde for den rivende udvikling Kalundborg kommune er i gang med, oplyser Venstre Gørlev.

For første gang stiller Simone Jessen Hansen op. Simone driver en smykkebutik i Gørlev sammen med sin mor og er barnefødt i byen. Simone brænder for de små samfundet og vil være med til at udvikle og holde fast på handelslivet og de frivillige foreninger i de samfund.

Bodil Hellemann, stiller op for 2. gang. Bodil sider i denne periode i ældre og sundhedsudvalget, Socialudvalget og Landdistriktsudvalget. Bodil prioriterer at kommunen skal hjælpe dem som har behov for hjælp. Bodil går ind for at, vi alle hjælper de nærmeste og naboer.

Thomas Pedersen, stiller op til sin 3. periode. Thomas sider i denne periode i Børne og familieudvalget. Han går ind for udviklingen af uddannelse og børn og unge området, samt få hjulpet de unde mennesker godt på vej.

Venstre i Kalundborg kommune har flere lokalforeninger, som hver udpeger kandidater. I foråret 2025 samles Venstre medlemmerne og indplacerer kandidaterne på en fælles liste til Kommunalvalg 2025

Del