Flemming Jensens komiske uskyld

Når skuespiller Flemming Jensen gæster Postgården Musik- og Eventhus, så er det med et ganske specielt show, arrangeret af Teaterforeningen Femkanten.

Flemming Jensens komiske uskyld
Skuespiller Flemming Jensen har lavet en en-mands revy med navnet "Den komiske uskyld. Pressefoto

Af Merete Jensen, merete@tv-kalundborg.dk

Der er lagt op til en finurlig en-mands revy, når Femkanten byder indenfor til en aften i selskab med skuespiller Flemming Jensen og kapelmester Lars Fjeldmose på Postgården Musik- og Eventhus, torsdag den 23. februar klokken 19.30.

Flemming Jensen vil i sin en-mands revy ”Den komiske uskyld” give sit helt eget bud på en nutidig stand-up anno 2023, blandet med en meget personlig kulturhistorie gennem de seneste 40 år.

For han har været der hele tiden! Fra Nissebandens grødnisse, ”Lunte”, til teaterets kyniske spindoktor …. plus alt det ind imellem. I forestillingen ”Den komiske uskyld” vil han fortælle om revyerne, stand-up scenen, teateret, romanerne, for her er der virkelig tale om et menneske, der har brugt et helt liv på ikke at kunne bestemme sig. Skuespiller, dramatiker, instruktør, forfatter, farfar! Hvordan blev det alt sammen til? Hvad skete der bag scenen?

Læs mere på hjemmesiden: www.5kanten.dk

Del