Fiskeri i efterårsferien for hele familien

Hele to spændende lystfisker arrangementer i efterårsferien for hele familien.

Fiskeri i efterårsferien for hele familien
Hans Munk fra Kalundborg Sportsfiskerforening viser hvordan man bruger en fiskestang. Arkivfoto: Jens Nielsen

Efterårsferien er en oplagt mulighed for børnefamilier at tage på fisketur. Tirsdag den 18. oktober er det muligt at komme på fisketur med erfarne fiskeguider i Kalundborg Havn, hvor alle er velkomne og lørdag den 22. oktober er det muligt at komme på fisketur med erfarne fiskeguider på Reersø. 

Tirsdag den 18. Oktober i tidsrummet kl. 1100 - 1400 inviterer Kalundborg Kommune, Kalundborg Sportsfiskerforening og Fishing Zealand til Streetfishing i Kalundborg Havn.

I Kalundborg Havn findes der overraskende mange forskellige fiskearter. Flere af dem er ganske underholdende at fange og smager desuden godt. Det er dog ikke ligegyldigt, hvordan og med hvad man fisker, så denne dag er der gode muligheder for at få hjælp og instruktion fra medlemmerne i Kalundborg Sportsfiskerforening, der står klar til at hjælpe på havnen.

Hvis man ikke har sit eget grej eller overhovedet har prøvet at fiske før, så er det ingen hindring. Man kan nemlig både låne fiskeudstyr og få hjælp til at bruge det. Fiskeoplevelsen er omdrejningspunktetet for denne dag, men det handler også om at komme ud i naturen, opleve efteråret og hygge sig, mens man venter på at fisken skal bide.

Arrangementet er gratis og henvender sig særligt til børn og unge, men voksne er naturligvis også velkomne. Husk endelig praktisk påklædning og fodtøj, som kan matche det omskiftelige efterårsvejr. Er man mellem 18 år og pensionsalderen, skal man huske at indløse det statslige Fisketegn. Unge over 13 år, kan deltage på egen hånd.

Mødested: Kalundborg Havnepark, hvorfra der fiskes. Tilmelding er ikke nødvendigt.

Bliver du efter dagens fisketur bidt af lystfiskeriet, så er et medlemskab af Kalundborg Sportsfiskerforening et rigtig godt afsæt for at sætte skub i en lystfisker karriere.

Kystfiskeri efter fladfisk for hele familien på Reersø.

Den 22. oktober er det muligt at komme på fisketur med erfarne fiskeguider på Reersø, hvor alle er velkomne.

Halvøen Reersø gemmer på en lang række spændende og varierede muligheder for at fiske. I efteråret er der flere af pladserne, som ovenikøbet kan byde på et både godt og underholdende fiskeri efter fladfisk.

Hvis man kunne tænke sig selv at prøve dette fiskeri, så er der mulighed for at deltage på en guidet tur lørdag d. 22. oktober i tidsrummet kl. 0900 - 1400, hvor dygtige og lokalkendte medlemmer fra Gørlev Sportsfiskerforening står klar til at hjælpe.

Mødestedet er Reersø Havn ved Havnekontoret kl. 0900, hvor der ud fra det aktuelle vejrbillede besluttes, hvor dagens fiskeri skal foregå. Herefter er der hygge og fiskeri frem til kl. 1400

Fiskeoplevelsen er omdrejningspunktetet for denne dag, men det handler også om at komme ud i naturen, opleve efteråret og hygge sig, mens man venter på at fisken skal bide.

Arrangementet er gratis og henvender sig særligt til børn og unge, men voksne er naturligvis også velkomne. Husk endelig praktisk påklædning og fodtøj, som kan matche det omskiftelige efterårsvejr. Er man mellem 18 år og pensionsalderen, skal man huske at indløse det statslige Fisketegn. Unge over 13 år, kan deltage på egen hånd.

Tilmelding til sa@avos.dk inden d. 17. oktober

Bliver du efter dagens fisketur bidt af lystfiskeriet, så er et medlemskab af Gørlev Sportsfiskerforening et rigtig godt afsæt for at sætte skub i en lystfisker karriere.

Del