Find ro i kroppen – Meditation og vejrtrækning for et liv med diabetes
Med stor erfaring i kroniske sygdomme og mental sundhed hjælper John mennesker med diabetes til mere ro, bedre søvn og mindre stress i hverdagen.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Diabetesforeningens lokalafdeling i Kalundborg inviterer til foredrag med John Mortensen med overskriften: Find ro i kroppen – Meditation og vejrtrækning for et liv med diabetes.
John Mortensen er fysioterapeut og sundhedscoach. Med stor erfaring i kroniske sygdomme og mental sundhed hjælper John mennesker med diabetes til mere ro, bedre søvn og mindre stress i hverdagen.
Foredraget er inddelt i tre dele:
- Forstå udfordringerne – Hvordan stress, træthed, uro og bekymringer påvirker livskvalitet og blodsukker.
- Løsninger og værktøjer – Hvordan meditation og vejrtrækning kan stabilisere nervesystemet og blodsukkeret, og give mere energi.
- Praktiske øvelser – Du lærer enkle teknikker siddende på en stol, du kan bruge med det samme og mærke effekten af med det samme.
Formålet med foredraget er at skabe et trygt og åbent rum, hvor deltagerne får både viden og oplever hvordan meditation og vejrtrækningsøvelser kan være med til at gøre en positiv forskel I deres dagligdag.
Foredraget finder sted mandag den 27. oktober kl. 19 i Foreningernes Hus i Kalundborg. Foredraget er gratis for alle og der serveres kaffe med brød. Tilmelding efter først-til-mølle princippet hos foreningens formand Susanne Zarp. Yderligere oplysninger hos Susanne Zarp på tlf 2143 2804.