Finanslovsaftale skaber hul i kommunernes budgetter: Minimumsnormeringer uden dækning

Finanslovsaftalen for 2026 får hård kritik fra Kommunernes Landsforening (KL), der advarer om, at aftalen vil skabe store økonomiske udfordringer på dagtilbudsområdet.

Finanslovsaftale skaber hul i kommunernes budgetter: Minimumsnormeringer uden dækning
Ifølge KL’s formand Martin Damm efterlader aftalen kommunerne med en ubetalt regning og risiko for forringet kvalitet. Arkivfoto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Regeringen og De Konservative lover løft af dagtilbudsområdet, men ifølge KL’s formand Martin Damm, der også er borgmester i Kalundborg, efterlader aftalen kommunerne med en ubetalt regning og risiko for forringet kvalitet.

Finanslovsaftalen for 2026 får hård kritik fra Kommunernes Landsforening (KL), der advarer om, at aftalen vil skabe store økonomiske udfordringer på dagtilbudsområdet. Ifølge KL’s formand, Martin Damm, følger der ganske enkelt ikke penge nok med til at leve op til lovkravet om minimumsnormeringer.

”Regnestykket går simpelthen ikke op,” siger han.

Aftalen betyder, at omkring 2.900 ledere fremover ikke længere skal tælles med i normeringsopgørelsen. Samtidig får kommunerne kun tilført midler svarende til 1.400 ekstra ansatte. Det efterlader et hul svarende til cirka 1.500 stillinger, som kommunerne selv må finansiere.

”Det betyder jo i al sin enkelthed, at der mangler penge til at ansætte 1.500 personer. Og derfor vil kommunerne få problemer med at leve op til kravene i loven om minimumsnormeringer,” siger Martin Damm.

Risiko for forringet ledelse og kvalitet

KL-formanden frygter, at konsekvensen bliver besparelser på ledelseslaget i daginstitutionerne – netop dér, hvor kvaliteten ifølge flere undersøgelser afgøres.

”Vi har lige fået en kvalitetsundersøgelse, der viser, at ledelse spiller en afgørende rolle for børns trivsel og læring. Men når lederne ikke længere tæller med i statistikken, og pengene ikke rækker, så vil mange kommuner se sig nødsaget til at spare netop her. Dermed risikerer vi, at de ledere, der skal sikre udvikling og kvalitet, forsvinder,” siger han.

Ifølge Damm kan finanslovsaftalen derfor ende med at få den stik modsatte effekt af det, regeringen har lovet – nemlig et kvalitetsløft i dagtilbuddene.

KL efterlyser hurtig løsning

Siden finanslovsforslaget blev fremlagt, har KL været i tæt dialog med regeringen for at finde en løsning. Indtil videre uden resultat.

”Vi kunne forstå på finansministeren på dagens pressemøde, at der fortsat skal være dialog mellem KL og ministeriet. Det ser vi meget frem til, for de år, et barn går i dagtilbud, er nogle af de vigtigste i et barns liv,” siger Martin Damm.

Han opfordrer regeringen til at finde en model, der reelt sikrer både kvalitet, ledelse og økonomisk bæredygtighed i dagtilbuddene:

”Der skal findes en løsning, så der bliver tale om et ægte løft – ikke bare på papiret, men i virkeligheden. For det er børnene, der i sidste ende betaler prisen.”

Del