Fest med Smokie Jam
Det primære formål er at give publikum en festlig tur ned ad 'Memory Lane'.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Liv i Forsamlingshusene åbner dørene i Eskebjerg Forsamlingshus til en festlig tur ned ad memory lane. Smokie Jam levere hits som mange kender.
Fredag den 22. september har man mulighed for at feste, når Smokie Jam leverer musikken i Eskebjerg Forsamlingshus. Det primære formål er at give publikum en festlig tur ned ad 'Memory Lane' med genhør af Smokies mest ørehængende hits. som ‘Oh Carol’, ‘For a Few Dollars more’, ‘Lay back in the Arms of Someone', ‘Needles and Pins' og ikke mindst det udødelige hit, ‘Living next Door to Alice'.
Smokie Jam og dets seks medlemmer spiller i hvert fald op til fest og farver med deres mangeårige musikalske erfaring. Lyder det som en fest, man kunne tænke sig at blive en del af, sskal billetterne købes senest den 22. September, og de kan købes via Place2book på følgende link https://www.place2book.com/da/sw2/sales/fe8ig3p72t eller fra fredag den 1. september i Eskebjerg Daglig Brugs. Dørene til forsamlingshuset og baren åbner kl. 19, hvor der er muligt at købe øl, vand, vin med mere. Selve koncerten med Smokie Jam begynder kl. 20
Aftenens arrangement sker i samarbejde med Eskebjerg Forsamlingshus og Liv i Forsamlingshusene. Man kan læse mere om forsamlingshuset her: eskebjerg- forsamlingshus.dk. Derudover kan man læse mere om projektet Liv i Forsamlingshusene på www.kalundborglif.dk.