Fed Ferie

Håbet med initiativet Fed ferie er, at være fysisk aktiv, blive en del af et fællesskab – og dermed bidrage til at fremme egen mentale sundhed.

Fed Ferie
Kalundborg Kommune er gået sammen med flere lokale foreninger og har skabt ’Fed Ferie’ for børn, unge og voksne i Kalundborg Kommune i vinterferien. Arkivfoto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Kalundborg Kommune, der er Bevæg Dig For Livet Visionskommune og medlem af partnerskabet ABC for Mental Sundhed, er gået sammen med flere lokale foreninger og har skabt ’Fed Ferie’ for børn, unge og voksne i Kalundborg Kommune

 Fokus og håbet med initiativet Fed ferie er, at være fysisk aktiv, blive en del af et fællesskab – og dermed bidrage til at fremme egen mentale sundhed.

Ugen bliver spækket med aktiviteter lige fra Legeland for de mindste i Røsnæshallen over livredning i Kalundborg Svømmehal, skateworkshop, skattejagt og fodboldturnering i Kalundborghallerne til Esport, Petanque, Klatring, mm. i Tømmeruphallen.

Der vil være aktiviteter hver dag i hele ugen fordelt rundt omkring i forskellige haller i Kalundborgområdet, herunder i Kalundborg Svømmehal. Der vil være noget for alle aldersgrupper, og langt de fleste aktiviteter er gratis.

Det er Tømmerup Gymnastik- og Ungdomsforening, Raklev Gymnastik- og Idrætsforening, Familiehjørnet, L.O.W. Academy, UngKalundborg og Kalundborg Kommune, der står bag initiativet i skolernes vinterferie.

Vil man vide mere om ’Fed Ferie’, kan man læse mere om de forskellige aktiviteter på Fed Ferie KLIK HER

Del