Billedserie: Farvestrålende fugle blandt blomster og planter

Blandt de mange flotte fugle er Victor, en flot hvid triton kakadue, som er blandt de største, hvide kakaduer med en gennemsnitlig længde på 50 cm.

Billedserie: Farvestrålende fugle blandt blomster og planter
Høng Planteskole er hele denne weekend fyldt op med store voliere hvor eksotiske papegøjer, parakitter og småfugle i mange farver kan betragtes. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Medlemmer fra Vestsjællands Fugleforening er hele denne weekend rykket ind på Høng Planteskole med deres årlige fugleudstilling, og rigtigt mange har kigget forbi.

Høng Planteskole er hele denne weekend fyldt op med store voliere hvor eksotiske papegøjer, parakitter og småfugle i mange farver kan betragtes.

Det er Vestsjællands Fugleforening som afholder deres årlige fugleudstilling, i år hos Høng Planteskole hvor de mange fugle blander sig på smukkeste vis med blomster og planter, og sammen skabes der en helt anderledes oplevelse for dem, der kigger forbi planteskolen i løbet af weekenden.

”Her har været rigtigt mange mennesker hele dagen, lige fra vi slog dørene op, mange af dem er familier med børn som gerne vil opleve de smukke fugle, samtidig har vi 20 pct. på alt de to dage, men man er meget velkommen til at komme forbi, uden at købe noget, bare for hyggens skyld,” siger Kristian Olsen, indehaver af Høng Planteskole.

Blandt de mange flotte fugle er Victor, en flot hvid Triton kakadue, som er blandt de største, hvide kakaduer med en gennemsnitlig længde på 50 cm.

Kakadu betegner en gruppe af papegøjer, som stammer fra øer ud for kysterne af Indonesien og Ny Guinea.

”Der er mange som gerne vil have sådan en fugl, men man skal tænke sig rigtigt godt om inden man køber en papegøje, folk sætter sig desværre ikke ind i hvad det vil sige at have sådan en fugl som Victor, tidsmæssigt svarer det til at man har tre børn på tre år, så meget opmærksomhed kræver han,” fortæller Bjarne Nielsen, medlem af Vestsjællands Fugleforening, som ejer Victor og en række af andre papegøjer.

Fugleudstillingen på Høng Planteskole har også åben hele søndagen fra 9.30 til 16.

Del