Falsk bankmand

Personen udgav sig for at være fra en bank, hvilket vedkommende dog ikke var.

Falsk bankmand Modelfoto.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Tirsdag eftermiddag fik politiet en anmeldelse om, at en 87-årig kvinde fra Høng var blevet ringet op af en person, der udgav sig for at være fra en bank, hvilket vedkommende dog ikke var.

Vedkommende i telefonen udgav sig for at være fra Nordea i Slagelse. Personen oplyste, at der uretmæssigt var nogen, der havde optaget et lån i kvindens navn. Det var på den måde lykkes svindlerne, at overbevise kvinden om, at udlevere nogle af sine private oplysninger således, at der kunne trækkes et større pengebeløb på hendes konto.

Politiet skal igen opfordre til, at man snakker med især sine ældre familiemedlemmer om risikoen for, at blive svindlet over telefonen. Ved at få hemmeligt nummer og begrænse de oplysninger om eksempelvis alder, som fremgår af ens profil på sociale medier, kan man gøre det svært for svindlerne, at komme i kontakt med en. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport onsdag morgen.

Del