Færdselsuheld mellem to personbiler
I en kurve på vejen, kom den 42-åriges køretøj for langt over i modkørende bane.
Modelfoto.
Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
Onsdag sidst på formiddagen skete et færdselsuheld, da en personbil, ført af en 42-årig mand fra Køge, kom kørende i vestlig retning på Reersøvej i Gørlev.
I en kurve på vejen, kom den 42-åriges køretøj for langt over i modkørende bane, hvor den 42-årige påkørte en personbil med trailer, ført af en 71-årig mand fra Frederiksberg, der kom kørende i østlig retning. Der skete ingen personskade ved sammenstødet. Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport torsdag.