Et ’strandsvin’ har bygget rede

Der er efterladt en bunke byggeaffald bestående af tagplader og noget træ som der på et tidspunkt har været ild i.

Et ’strandsvin’ har bygget rede
Foto: Poul Blasen

Af Jens Nielsen

Byggeaffald er efterladt på parkeringspladsen på Vesterlyng i stedet for at køre det til en genbrugsplads. Et strandsvin har åbenbart bygget rede.

Poul Blasen fra Kalundborg var taget til Vesterlyng for at fotografere strandskader, men det var mere et strandsvin som havde været på spil på parkeringspladsen.

Her var nemlig efterladt en bunke byggeaffald bestående af tagplader og noget træ som der på et tidspunkt har været ild i.

”Jeg var taget til Vesterlyng for at tage nogle fotos af nogle strandskader, men til min store undren var der et strandsvin jeg mødte, der har bygget rede i stedet,” fortæller Poul Blasen, og fortsætter, ”Hvis du genkender dit rede materiale, håber jeg at du er så meget mand, at du kommer og samler det op igen så du viser en lille smule respekt for naturen.”

Byggeaffaldet kunne uden problemer været afleveret på en af kommunens genbrugspladser i stedet for at smide det i naturen.

Del