Et slag for brysterne

For 10. gang blev der afholdt Pink Cup i Kalundborg Golfklub for, at støtte op om kampen mod brystcancer.

Et slag for brysterne God opbakning til Pink Cup i Kalundborg Golfklub betød mange penge til Kræftens Bekæmpelse. Arkivfoto: Jens Nielsen.

Af Gitte Korsgaardgitte@tv-kalundborg.dk

Der er netop afholdt Pink Cup i Kalundborg Golfklub for at støtte op om kampen mod brystkræft. Det er 20. gang denne match afholdes på landsplan og 10. gang i Kalundborg Golfklub.

72 valgte at deltage i Pink Cup, og de fik alle nogle hyggelige timer på golfbanen. Efter matchen var der fællesspisning i den pink pyntede golfklub. Ydermere var der auktion over et kunsttryk af ’Noller’, linoleumsprint af kunstner Louise Ørsted Jensen samt et maleri lavet af lokal golfspiller Tove Huniche. Sidstnævnte indbragte alene 1.800 kr.

Der blev ligeledes uddelt præmier til golfspillerne. Herefter blev de mange lotterigevinster udtrukket. Igen i år blev der indsamlet penge i forbindelse med personlige sponsorater.

De 3 bedste i rækkerne blev:

A-rækken Dame:

  1. Lotte Huniche Chafra, 35 point
  2. Tina C. W. Madsen, 35 point
  3. Bettina Melin, 34 point

B-rækken Dame:

  1. Mia Lykke Timm, 40 point
  2. Gitte Lund, 37 point
  3. Eva Nielsen, 36 point

A.rækken Herre:

  1. Lars Kristiansen, 41 point
  2. Carsten Madsen, 41 point
  3. Youssef Mohammed, 38 point

B-rækken Herre:

  1. Flemming Røen, 40 point
  2. Mogens F. Hansen, 38 point
  3. Jens Jørgen Hansen, 38 point

”Dameklubben takker alle vores sponsorer og de fremmødte for den store opbakning. Der er frem til dags dato indsamlet over 40.000 kr. igennem personlige sponsorater, salg af lotteri og varer fra Kræftens Bekæmpelse, auktion af kunsttryk, linoleumsprint og maleri, puttekonkurrence og til sidste matchfee ved matchen. Vi er endnu ikke færdige med indsamling af penge til det vigtige formål. Vi har stadigvæk en online indsamling i gang. Så dameklubben i Kalundborg Golfklub ser frem til, at få sendt et stort beløb afsted til Kræftens Bekæmpelse,” fortæller Anita Holm-Jensen fra Kalundborg Golfklub.

Del