Et sidste farvel til ’Barberen’

Mere end 300 var mødt op for at sige et sidste farvel, de sidste måtte stå i døren til kirken, og blomsterne lå helt ud ad kirkedøren.

Et sidste farvel til ’Barberen’
Blandt de mange som var mødt op, var også medlemmer af den lokale motorcykelklub MC 71, hvor Jesper Guldberg var et mangeårigt afholdt medlem. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Frisør Jesper Guldberg sov stille ind den 1. april 2024 efter en lang sej kamp mod kræften. Torsdag formiddag blev han bisat. Mere end 300 var mødt op for at sige et sidste farvel.

Jesper Guldberg, eller ’Barberen’ som han kaldte sig selv, vil blive husket for sit kærlige, omsorgsfulde og positive sind. Det vidnede det store fremmøde også om, da han torsdag formiddag blev bisat fra Vor Frue Kirke i Kalundborg.

Mere end 300 var mødt op for at sige et sidste farvel, de sidste måtte stå i døren til kirken, og blomsterne lå helt ud ad kirkedøren. 

Blandt de mange, som var mødt op, var også medlemmer af den lokale motorcykelklub MC 71, hvor Jesper Guldberg var et mangeårigt afholdt medlem. Og det var derfor naturligt, at medlemmerne af MC 71, på deres motorcykler, fulgte efter rustvognen ud ad byen med ’Barberens’ kiste, for på den måde at sige et sidste farvel, mens de mange familiemedlemmer, gode venner og bekendte så med fra kirkepladsen.

Jesper Guldberg blev 58 år.

Del