Et godt tilbud hvis du skal med til vinmesse

Der bliver mulighed for at smage op mod 250 forskellige vine og der loves en uforglemmelig smagsoplevelse i vinens verden for dem som deltager i lørdagens vinmesse i Kalundborghallen. 

Et godt tilbud hvis du skal med til vinmesse
Det er Anette og Henning Moosman, som står bag vinmessen i Kalundborghallen på lørdag. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Nu på lørdag den 28. oktober afvikles Kalundborg Vinmesse i Kalundborghallen. Nu er der mulighed for billetter til halv pris til den første af eftermiddagens smagninger.

Der bliver mulighed for at smage op mod 250 forskellige vine og der loves en uforglemmelig smagsoplevelse i vinens verden for dem som deltager i lørdagens vinmesse i Kalundborghallen. 

”Målet er at gøre Kalundborg Vinmesse til en af de bedste og mest spændende vinmesser i Danmark. Der vil være omkring 20 forskellige vinimportører, producenter, vinhandlere og smagsprøver på lækre delikatesser,” fortæller Anette og Henning Moosman, som står bag vinmessen.

Kalundborg Vinmesse foregår i Kalundborghallen lørdag den 28. oktober. Vinmessen afvikles i to hold, første hold fra kl. 12.30 til kl. 15.00 og næste hold fra kl. 15.30 til kl. 18.00.

”Der har været god interesse for vinmessen og til smagningen fra kl. 15.30 til 18 er der kun få billetter tilbage, modsat er der stadigvæk en god del billetter til den tidlige smagning og derfor tilbyder vi nu TV-Kalundborgs læsere, at de kan købe billet til smagningen først på eftermiddagen til halv pris,” fortæller Henning Moosman.

Når gæsterne har købt billet og fået udleveret et smageglas, så er der mulighed for at smage en lang række af topvine som man normalt aldrig ser i forretningerne og opleve den store mangfoldighed som vinverden har.

Køb billet - klik her

Del