Et fantastisk samarbejde i 10 år

Det er nu 10 år siden, at samarbejdet mellem de tre parter startede, og det blev markeret ved en velbesøgt reception fredag eftermiddag ved Røsnæs Fyr.

Et fantastisk samarbejde i 10 år Røsnæs Udvikling og Beboerforening (RUB) og Center 1, Beskyttet Beskæftigelse Kalundborg har i 10 år samarbejdet om at holde Røsnæs Fyr og Café åben for gæster. Det blev fejret fredag eftermiddag. Foto: Jens Nielsen

Af Jens Nielsen

Røsnæs Udvikling og Beboerforening (RUB) og Center 1, Beskyttet Beskæftigelse Kalundborg har i 10 år samarbejdet om at holde Røsnæs Fyr og Café åben for gæster. Det blev fejret fredag eftermiddag.

i 2008 overgik Røsnæs Fyr fra Farvandsvæsenet til Naturstyrelsen, siden blev fyr og bygninger restaureret, samlet pris 8 mio. kr., der blev etableret cafe og en udstilling om Røsnæs rolle under forskellige krige.

Det er nu 10 år siden, at samarbejdet mellem de tre parter startede, og det blev markeret ved en velbesøgt reception fredag eftermiddag ved Røsnæs Fyr.

”Vi tre parter blev enige om at starte et samarbejde, Naturstyrelsen står for drift og vedligehold, RUB bemander fyr og cafe lørdag, søndag og helligdage med frivillige mens Beskyttet beskæftigelse passer fyr og cafe i hverdagen, og hvordan er det så gået i de 10 år, helt fantastisk,” sagde næstformand i RUB, Mogens Anholm i sin tale til de mange fremmødte.

Han kunne også fortælle, at der de sidste par år har været et overskud på kr. 135.000, - pr. år ved at sælge kaffe, kage og is.

Flere af borgerne fra Center 1, Beskyttet Beskæftigelse, talte også om det gode samarbejde og om hvor glade de er for arbejdet på Røsnæs.

Historie

Røsnæs Fyr er opført i 1844-46. Dengang var det 11 meter højt, og siden blev det bygget fire meter højere til 15 meter, og det står 24 meter over havoverfladen. Fyret kunne ses 40 km. væk da det var funktionsdygtigt.

Del