Et af verdens største anløber Kalundborg seks gange i år

Ifølge Kalundborg Havn har AIDAnova 5228 passagerer med til hver af de seks anløb i Kalundborg.

Et af verdens største anløber Kalundborg seks gange i år
Det 337 meter lange og 42 meter bredde AIDAnova anløber Kalundborg første gang d. 15. maj.

Af Jens Nielsen

Otte krydstogtanløb til Kalundborg Ny Vesthavn i år, heraf er de seks med AidaNova som er blandt verdens største krydstogtskibe.

I sidste uge kunne Kalundborg Havn oplyse, at der er indgået aftale med krydstogtrederiet Aida Cruises om en række anløb i år.

Anløbne i Kalundborg sker på Aida Cruises syv dage lange rundrejser i Østersøen, hvor Sankt Petersborg i Rusland er taget ud af programmet på grund af krigen i Ukraine. Krydstogtet inkluderer nu et forlænget ophold i Estlands hovedstad Tallinn. Kalundborg er ny på rejseplanen, oplyser det tyske krydstogtrederi Aida Cruises.

Nu kan krydstogtrederiet så oplyse at der i 2022 bliver tale om otte anløb i Kalundborg, dels seks gange med et af verdens største krydstogtskibe, det 337 meter lange og 42 meter bredde AIDAnova som anløber Kalundborg første gang d. 15. maj.

Herefter anløber AIDAnova også 3. juni, 12. august, 26. august, 4. september og 7. oktober.

Ifølge Kalundborg Havn har AIDAnova 5228 passagerer med til hver af de seks anløb i Kalundborg.

Ud over de seks anløb med AIDAnova, så vil krydstogtskibet Costa Favolosa anløbe Ny Vesthavn to gange i år, første gang d. 15. juni og næste gang d. 20. juli. Costa Favolosa er 290 meter lang og 35 meter bredt og har hver gang 3780 passagerer med til Kalundborg.

Costa Favolosa vil endvidere foretage ”part” turnaround – altså skifte et antal passagerer, der skal fra skib til lufthavnen samt have et antal nye passagerer ombord, oplyser Kalundborg Havn.

Del