Eskebjerg forsamlingshus ”Rocker”med Last To Know
Den lokale powertrio Last To Know er klar til at vælte forsamlingshuset med masser af ’Rock der rykker’.

Af Jens Nielsen
Den lokale powertrio Last To Know er klar til at vælte Eskebjerg Forsamlingshus fredag d. 27. januar med masser af ’Rock der rykker’.
Da Covid 19 ramte Danmark måtte Eskebjerg forsamlingshus af den grund aflyse en udsolgt koncert med Last To Know og senere afvikle under de kedelige restriktioner.
Men - nu må de spille igen og folk må danse, synge og fyre den af. Det sker fredag d. 27. januar med start kl. 20.
Last To Know er en lokal powertrio bestående af Guitar, bas og trommer tilsat en sprød forsanger.
Sloganet for bandet er ”Rock der rykker”
Det betyder at der denne aften vil være numre af DAD, Volbeat, Rolling Stones, Status Quo, Gasolin, Queen, Dire Straits, Pink Floyd, Kings of Leon, Dizzy miss Lizzy m.fl.
Alle numre bliver leveret med fedt guitarspil, swingende bas og fede trommer samt med en forsanger i front der leverer varen.
Som noget lidt særligt er trommeslageren Danmarks svar på det engelske rockband Def Leppards Rick Allen – Begge mistede førligheden i en arm efter en trafik ulykke tilbage i 80érne og spiller derfor kun med en arm.
Billetter kan købes i Daglibrugsen Eskebjerg – på nettet Place2book – samt ved indgangen.
Dørene åbnes kl. 19.
Last To Know kommer i stærkeste opstilling: John Trane – Sang, Jens Thingvad – Bas, Kim Gøttsche – Guitar og Mogens Gotlob – Trommer.