Er nu en del af Nordens største aktører inden for Fire and Safety

"Vi ser et stort potentiale i det nye samarbejde, så Safetygroup og Presto kan fastholde og løfte det nuværende faglige niveau gennem ekspertviden og praktisk erfaring – for sammen at skabe et endnu mere sikkert Danmark og Europa.”

Er nu en del af Nordens største aktører inden for Fire and Safety
Mark Russell, leder af Safetygroup. Privatfoto

Af Jens Nielsen

Safetygroup ApS i Kalundborg er blevet en del af det store svenske firma Presto AB. Sammen med Presto, vil Safetygroup nu være en af Nordens største aktører inden for Fire and Safety.

Med SafetyGroup’s mere end 20 års erfaring indenfor hjertestartere og førstehjælpsuddannelse, og med Prestos store viden og produktportefølje inden for brand og redning, vil de sammen kunne gøre Danmark og Norden til et mere sikkert sted, oplyses i en pressemeddelelse.

”Vi ser, sammen med Presto, unikke muligheder for at udvikle os nationalt og internationalt, hvor vi med nye sikkerhedsprodukter inden for Fire and Safety, kan levere en bredere produktportefølje samt bedre og bredere service til vores kunder og resten af Presto familien,” fortæller Mark Russell, leder af Safetygroup, og fortsætter, ”Derudover ser vi et stort potentiale i det nye samarbejde, så Safetygroup og Presto kan fastholde og løfte det nuværende faglige niveau gennem ekspertviden og praktisk erfaring – for sammen at skabe et endnu mere sikkert Danmark og Europa.”

De to firmaer er overbeviste om, at denne sammenslutning vil gavne alle, og skabe værdi gennem et forbedret udvalg af produkter og tjenester.

Safetygroup vil fremadrettet bestå af samme ledelse og team, både på administration, service og uddannelse. Safetygroup har kontor på Hareskovvej i Kalundborg og Presto AB har 80 kontorer i hele Norden.

Del