Er demokratiet i fare?

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Hos Kalundborg Listen er man bekymret for demokratiet, idet man mener, at politikerleden er mere udbredt end nogensinde før. Folk er trætte af levebrødspolitikere, hvilket betyder, at medlemstallet i partiforeningerne falder. Det er et stort demokratisk problem – også i Kalundborg, ifølge formand for Kalundborg Listen, Mette Vogel.

I 2025 er der igen valg til kommunalbestyrelsen i Kalundborg Kommune. Her bliver alle personer over 18 år bedt om at sætte et kryds ved en person eller et parti/liste. Men hvem bestemmer egentlig, hvem der skal stå på stemmeseddelen? Det spørgsmål har formand for Kalundborg Listen, Mette Vogel, stillet.

”Det er hvert enkelt parti/liste der afgør, hvem de vil stille op til valget. Og sådan skal det også være. Men når medlemstallet falder i de politiske foreninger, skaber det en politisk ubalance. For det betyder, at færre og færre mennesker bestemmer, hvem der skal stå på stemmeseddelen. Demokrati er ikke kun det, at vi selv bestemmer hvor krydset skal sættes - det handler i lige så høj grad om, hvilke kandidater vi har at vælge i mellem. På landsplan er antallet af medlemmer i partier/lister faldet fra ca. 600.000 i 1960 til ca. 140.000 i 2020 (kilde: Kristeligt Dagblad). Det er et fald på næsten 77%.,” fortæller hun.

Politiske holdninger er der nok af

Men Mette Vogel understreger også, at det ikke er, fordi folk ikke længere har politiske holdninger: ”Lokalt i Kalundborg har de fleste nok en holdning til folkeskolen, daginstitutioner, vedligeholdelsen af vores veje, snerydning, kulturtilbud og meget andet. Men i dag er folk bare mere interesserede i at tilkendegive deres holdning, gerne på Facebook, til enkeltsager. Når Nordvestnyt eller TV-Kalundborg lægger artikler op på Facebook, holder folk sig typisk ikke tilbage med at komme med deres holdning til emnet. Udfordringen er, at denne holdningstilkendegivelse til enkeltsager er lidt flyvsk – den giver dem ikke gode demokratiske kompetencer.”

Formanden fortæller, at når hun taler politik med venner og bekendte, er der flere der fortæller, at de er frustrerede over den måde, der bliver ført landspolitik på i øjeblikket – og det er uanset, hvilket parti de stemmer på.

”SVM-regeringen har ikke et klart og tydeligt fundament og derfor træffes der også beslutninger, som peger i alle retninger. Det har mange af dem jeg taler med, svært ved at forholde sig til. Den træthed befolkningen generelt har til politikerne påvirker også folks lyst til at deltage i lokalpolitisk arbejde, og det synes jeg er rigtig ærgerligt,” siger Mette Vogel.

Lokalpolitik versus landspolitik

Det er regeringen, der udstikker de økonomiske rammer for, hvad kommunerne kan bruge penge på. I 2024 har Kalundborg Kommune et budget på ca. 4,9 mia. kroner, men kun ganske få af disse midler kan politikerne råde over. Kommunal service består primært af en masse bundne opgaver som f.eks. børnepasning, undervisning, byggesagsbehandling, affaldshåndtering, ældrepleje, hjælpe borgere med fysiske og psykiske udfordringer osv.

”Uanset hvilket parti eller liste politikerne tilhører, er det svært at ændre på den økonomi, der skal bruges på at udføre disse serviceopgaver. Men selv om politikerne langt fra råder over alle de ca. 4,9 mia. kroner i 2024, så er der stadig et manøvrerum. Regeringen udstikker bl.a. en anlægsramme, som kan bruges til at bygge eller anlægge nyt for – i Kalundborg Kommune er den på ca. 170 mio. kroner om året og den må kommunen/politikerne som udgangspunkt selv prioritere. Det er bl.a. de penge vi kan se blive brugt på nyt kulturhus på Kalundborg Havn, nye cykelstier, svømmehal i Gørlev, nye daginstitutioner, nye veje osv. Dette er politiske prioriteringer, som hvert år aftales blandt partierne/listerne til budgetforhandlingerne. Og hvorfor siger jeg så det? Det gør jeg for at understrege, at det er vigtigt vi har nogle gode politikere i kommunalbestyrelsen, som vi kan stole på. Det tænker jeg alle kan være enige om,” siger Mette Vogel.

Hvis man vil have indflydelse, må man deltage

Med det antal medlemmer partiforeningerne og listerne har i dag, er det blot 3,3% - ca. 140.000 af de stemmeberettigede i Danmark (4.270.774), der bestemmer hvem man kan stemme på.

”Jeg kan af gode grunde kun tale for Kalundborg Listen. Når man melder sig ind hos os, er der ikke et krav til, at du skal komme til en masse møder eller involvere dig. Jeg kunne forestille mig, at det er på samme måde hos andre partier og lister. Som medlem vil man blive indkaldt til et opstillingsmøde, hvor kandidaterne præsenterer sig selv – og her er man med til at bestemme, i hvilken rækkefølge de enkelte kandidater skal stå på stemmeseddelen. Med andre ord: Som medlem af et parti eller liste, er man med til at bestemme, hvem der stiller op til kommunalvalget. På den måde er man med til at styrke demokratiet,” siger Mette Vogel og slutter: ”Vores generation er ikke engageret i politik på samme måde, som vores forældre og bedsteforældre var det. Jeg kender måske en håndfuld der er medlemmer af en partiforening, det er ligesom gået tabt. Men i dag kræver det også endnu større mod at stå på mål for sine holdninger. Der er større mulighed for at blive hængt ud pga. de sociale medier. Men vi er nødt til at gøre noget selv, hvis vi vil have indflydelse på vores kommune.”