Endnu en pris til SBI LykkeLiga

SBI LykkeLiga har efterhånden modtaget en del priser, i denne uge kom der en mere til samlingen

Endnu en pris til SBI LykkeLiga Præsidenten i Lions Kalundborg John K Hansen overrakte 10.000 kr. til SBI LykkeLiga. Privatfoto

Af Jens Nielsen

SBI LykkeLiga i Svebølle, som er håndbold for børn i alderen 5-15 år med et udviklingshandicap og specielle behov, har modtaget endnu en pris. Denne gang fra Lions Kalundborg.

Onsdag aften gjorde både forældre og børnene i Svebøllehallen store øjne da der lige pludselig dukkede et par mennesker op i gule jakker, hvem var de?

Det var repræsentanter fra Lions Kalundborg der kom med en god nyhed. Med børnene forsamlet i en rundkreds med en slikkepind i munden kunne Præsidenten i Lions Kalundborg John K Hansen fortælle at LykkeLiga i Svebølle var indstillet af Hanne Vestenaa til modtage Lions prisen Kalundborg 2021.

John K Hansen kunne fortælle at prisen på 10.000 kr. skal bruges på de unge mennesker i SBI LykkeLiga og håber dermed på, at det kan gøre deres håndbold lidt sjovere.

Lions Kalundborg havde endnu en overraskelse i ærmet, idet de havde gavekort med til de tre trænere der var til stede. Gavekortene giver adgang til en valgfri koncert i Kulturhuset Gimle i Føllenslev.

Lions folkene forlod Svebøllehallen med et smil på læben og en god fornemmelse af, at have gjort en god tjeneste for LykkeLiga i Svebølle.

Del