En tur til Egypten
Man kunne bl.a. høre sang, se Papyrusruller med hieroglyffer, pyramider, Nilen, mumier og meget mere.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk
I de sidste tre uger har Rørby Skole været ”en tur i Egypten”. Hele skolen var i sidste uge på Glyptoteket for, at se mumie-udstillingen i forbindelse med skolens projekt om Egypten.
Onsdag aften blev alle forældre og søskende inviteret til skolens udstilling om Egypten, hvor man bl.a. kunne høre sang, se Papyrusruller med hieroglyffer, pyramider, Nilen, mumier, krukker, sakrofager, logbøger og ikke mindst deres dødemasker.
”Man kunne høre indlæste engelske tekster om guderne, på mobilerne ved hjælp af en QR-kode samt meget mere. Bagefter havde skolebestyrelsen stillet grill op, så alle kunne spise sammen. Stoltheden fra børnene og fællesskabet med forældrene betyder meget for os,” fortæller Tina Baunbæk Joensen, der er skoleleder på Rørby Skole, og slutter: ”Det er absolut ikke sidste gang, at vi arbejder projektorienteret.”