En anderledes og sjov skoledag

Til sådan et arrangement skal der mange frivillige i spil. Det har til tider godt kunne være lidt svært at samle omkring de 40 hjælpere, men i år var det på ingen måde et problem. 

En anderledes og sjov skoledag
De mange elever fik en lidt anderledes og sjov skoledag under åben himmel.  Privatfoto

Af Jens Nielsen

Omkring 650 skoleelever fra Kalundborg Kommune deltog fredag i Kalundborg Hockey Klubs årlige skolestævne på Gisseløre.

En årlig tilbagevendende begivenhed der har foregået siden 1983, Kalundborg Hockey Klubs store stævne for skoleelever fra kommunens 2.- 4. klasser, blev fredag afviklet på boldbanerne på Gisseløre. En lidt anderledes og sjov skoledag under åben himmel. 

”Jeg har snakket med alle mine frivillige, og vi har alle en oplevelse af, at der var skruet ekstra op for den gode energi på sidelinjerne af banerne. Der blev hepper, sunget og klappet af de spillene hold, og der var virkelig flot opbakning fra forældre og bedsteforældre,” fortæller formand for Kalundborg Hockey Klub, Bettina Eriksen.

Mellem kampene blev der leget på kryds og tværs mellem eleverne fra skolerne og trods den knap så sommerlige temperatur, så var det ingen hindring i at indtage slush-ice. Modsat var der godt gang i kaffen til at varme sig på hos de voksne. 

Til sådan et arrangement skal der mange frivillige i spil. Det har til tider godt kunne være lidt svært at samle omkring de 40 hjælpere, men i år var det på ingen måde et problem. 

”Faktisk stod vi i den situation - et meget stort luksusproblem, at vi måtte bede flere om at holde fri som frivillig, for vi anede ikke, hvad vi skulle sætte dem til - Det har jeg aldrig prøvet før i alle de efterhånden mange år jeg har været med,” fortæller Bettina Eriksen.

Flere kom så alligevel forbi, fordi de synes det er sådan en dejlig dag for børnene, skolerne, klubben og hockeysporten. 

”Vi er supertaknemmelige for den flotte opbakning, der fortsat er fra skolerne, trods at vi godt kan mærke, er der har været et lille dyk i årgangene på skolerne,” siger formanden.

Deltagende skoler:

Årby Skole, Sejerø skole, Svebølle Skole, Hvidebækskolen, Rynkevangskolen, Herredsåsen, Nyrupskolen, Gørlev Skole, Tømmerup Friskole, Tømmerup Skole, Kalundborg Friskole og Friskolen på Røsnæs.

Del