En aften i nissernes ånd
Denne aften vil der være forskellige værksteder, bl.a. Nissemors kreabod, hvor du selv kan udfolde dine kreative evner og lyster.
Af Jens Nielsen
Høng Bibliotek inviterer børn fra 4-8 år sammen med de voksne til en aften i nissernes ånd.
Det foregår den 1. december fra kl. 17.30 til 19.00 hvor biblioteket i Høng åbner dørene og viser en lidt anden side af sig selv end de brugerne af biblioteket normalt oplever.
Denne aften vil der være forskellige værksteder, bl.a. Nissemors kreabod, hvor du selv kan udfolde dine kreative evner og lyster. Der bydes også på Jannes oplæsninghjørne med gode historier, Nissebanko, Find nisserne rundt om på biblioteket og der vil også være lidt godt at spise/drikke, oplyser Høng Bibliotek.
Arrangementet er gratis men kræver tilmelding via bibliotekets hjemmeside senest torsdag d.30.11.2023