Ejendom revet ned på en aften
Nedrivningen startede mandag aften så snart Super Brugsen havde lukket, og da klokken var lige omkring 21, var hele ejendommen revet ned, hurtigt og effektivt.

Af Jens Nielsen
Den ældre hvide ejendom der var nærmeste nabo til Super Brugsen i Gørlev er nu revet ned. Det foregik mandag aften efter brugsens lukketid.
Den hvide ejendom på Algade i Gørlev, som tidligere husede en slagterforretning og lejligheder er nu revet ned.
Nedrivningen startede mandag aften så snart Super Brugsen havde lukket, og da klokken var lige omkring 21, var hele ejendommen revet ned, hurtigt og effektivt.
Det er firmaet Haagh’n Falck Nedbrydning og Borup Container der har stået for nedrivningsarbejdet, og grunden til, at det er foregået om aftenen er for, at Super Brugsens kunder kunne færdes sikkert i området mens forretningen havde åbent og så støver det temmelig meget når sådan en ejendom rives ned, derfor er det foregået om aftenen til mindst mulig gene for kunderne.
Nu skal den resterne af ejendommen, som ligger i en stor bunke på grunden, opdeles i træ, mursten og jern/metal, inden nedrivningsfirmaet er færdigt med arbejdet.
Nedrivningen af den gamle ejendom kommer til at give meget mere luft omkring Super Brugsen. Her er det meningen, at der skal bygges et nyt indgangsparti, laves et torv med træer og der bliver også flere parkeringspladsen i området.
Den lille gule bygning som indeholder et offentligt toilet bliver også revet ned.