Ejendom i Høng brændt næsten ned

Da brandfolkene og indsatsleder ankom til stedet, var der allerede fuld udviklet rumbrand i stueplan.

Ejendom i Høng brændt næsten ned
Der var opstået brand i en gammel ejendom ved Høng lørdag.

Af Gitte Korsgaard gitte@tv-kalundborg.dk

Der var opstået brand i en gammel landejendom ved Høng lørdag først på aftenen. 

Vestsjællands Brandvæsen blev tilkaldt til en brand på en ejendom, der lå nede ad en lang smal grusvej på Solbjergvej ved Høng lørdag. Da brandfolkene og indsatsleder ankom til stedet, var der allerede fuld udviklet rumbrand i stueplan

“Da jeg ankom, var der allerede fuld udviklet rumbrand i stueplan og tagpladerne var begyndt at springe af. Vi kunne ikke redde den bygning, men vi kunne redde bygningen, der lå lige ved siden af, og var en del af huset. Den lå tæt op af, men de hang ikke sammen,” fortæller Anders Brask Lysemose, der er indsatsleder ved Vestsjællands Brandvæsen.

Asbest i tagplader

Alle beboere i røgfanen blev bedt om at gå ind og lukke vinduer og døre, idet der var asbest i tagpladerne. “Man beder folk om at blive indendøre pga. asbest, da det kan hvirvle rundt i luften,” fortæller Anders Brask Lysemose.

Indsatslederen oplyser endvidere, at ingen kom til skade ved branden. Man ved endnu ikke, hvad årsagen til branden var.

Del