Efterlyser to mænd efter indbrud i apotek

Det er uklart, hvorvidt det lykkedes de to mænd at stjæle noget i forbindelse med indbruddet, men politiet får senere oplysninger herom, når apotekets personalet har fået et overblik.

Efterlyser to mænd efter indbrud i apotek

Af Jens Nielsen

Politiet efterlyser to mænd efter et indbrud i Apoteket på Algade i Gørlev. De to mænd flygtede fra stedet på en større knallert eller motorcykel. 

Lige efter midnat tirsdag aften kl. 00.35 slog en nabo til apoteket på Algade i Gørlev alarm til politiet, idet anmelderen kunne se to mænd i færd med at bryde døren op til apoteket.

Det lykkedes de to mænd at komme ind i apotek, som de et par minutter senere forlod på et tohjulet køretøj i form af en større knallert eller motorcykel. De flygtede sammen på køretøjet ad Kirkevangen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.



De to mænd blev beskrevet enslydende som mænd, 20-25 år, 170-175 cm, almindelige af bygning, iført sorte styrthjelme, sorte jakker, mørke bukser og mørke handsker.

Politiets umiddelbare eftersøgning efter de to indbrudstyve gav ikke noget resultat, men apoteket er blevet undersøgt for eventuelle spor, der kan bruges til identifikation af dem.

Det er uklart, hvorvidt det lykkedes de to mænd at stjæle noget i forbindelse med indbruddet, men politiet får senere oplysninger herom, når apotekets personalet har fået et overblik.

Oplysninger om de to mænd flygtende på et tohjulet køretøj ad Kirkevangen og derefter i ukendt retning kan gives til politiet på tlf. 114.

Del